J

For nogle år siden sad jeg i en helt almindelig bus på vej hjem. Jeg var vel omkring 19-20 år dengang, og der var næsten ingen med bussen. Jeg sad bagerst, og ind kommer en cirka midaldrende mand, og sætter sig lige ved siden af mig. Jeg undrer mig lidt, da der er så mange ledige sæder, men tænker at han må da gerne sidde der. Under turen rykker han tættere og tættere på – umærkeligt, men han gør det. Hans hånd ligger ned langs siden, og pludselig begynder han og sidde og nusse mit lår. Jeg afviser ret bestemt hans hånd, og han forsøger lidt igen. På det tidspunkt står jeg simpelthen af bussen, selvom jeg er langt fra mit stop, og heldigvis fulgte han ikke efter. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke råbte op; jeg tror bare jeg var så overrasket. Og forvirret – for han rørte jo bare, mere var der ikke i det. Men hvorfor er det i grunden okay at røre, når bare han ikke gør mere? Hvorfor må fyre rage på dig på diskoteker, fordi de har givet en drink, eller danser med dig? Der er meget, der måske virker ligegyldigt og normalt, ubetydeligt. Men det betyder jo egentlig bare, at det er blevet en del af kulturen – at det er blevet i orden.

Jeg ved at min historie ikke rigtig er noget sammenlignet med de andre herinde – men det er de små ting der bliver anset som okay, der er med til at skubbe grænserne for, hvad der er i orden.