FR

Jeg havde tidligere en praktiserende læge, der ved gynækologiske undersøgelser samt samtaler om, hvad der vedrørte mit underliv, brugte et vulgært sprog. Det var rigtig ubehageligt og grænseoverskridende. Det skete en del gange, da jeg hen over en flerårig periode gik til kontrol for celleforandringer på livmoderhalsen hver 6. måned.

En GU foregik sådan, at mens jeg tog tøjet af underkroppen, stod han og kiggede på mig og smågrinede/fnes. Jeg har aldrig oplevet før, at en læge kigger på en, når man klæder sig af. Når han og jeg så var klar til undersøgelsen, sagde han ved flere lejligheder: ”Så er du klar til 1000-kilometer-tjekket. Værsgo at hoppe op i dynerne” – og således blev jeg ”inviteret” op på den gynækologiske briks. Under undersøgelsen fløjtede han altid, hvilket gjorde mig pinligt berørt. Det føltes forkert, og jeg anede simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv.

Når han så skulle følge op på undersøgelsen, kunne jeg aldrig rigtig koncentrere mig om forklaringer, jeg fik, da jeg ikke kunne abstrahere fra, at han brugte ord som ”hullet” i stedet for at sige skeden. Og kaldte underlivet for ”bunden” o.lign. vulgære udtryk.

På et tidspunkt blev jeg pr. brev indkaldt til en kikkertundersøgelse pga. de nævnte celleforandringer. Jeg var nervøs for selve undersøgelsen og havde brug for at få brevets sparsomme informationer uddybet (det, jeg forstår, man i almindelighed bruger sin læge til). Jeg ringede derfor til ham. Han sagde: ”Jeg synes bare, du skal synke dit mundvand og komme afsted. Hvis du har kræft, risikerer du nemlig at skulle have hele ”bunden” fjernet!”. Jeg skulle altså trues med kræft og det i den sædvanlige, vulgære tone. Ikke just noget, der beroligede mig. Hos speciallægen undrede man sig senere over, at jeg ikke var blevet informeret om, hvad der skulle ske af min egen læge, og at jeg ikke rigtig vidste, hvorfor jeg skulle undersøges.

Jeg tvivlede altid på min egen oplevelse af situationerne, fordi jeg er det, jeg vil kalde ”tilpas autoritetstro”. En læge er jo en, man skal kunne have tillid til og med selvfølgelighed kan forvente, at denne opfører sig sagligt og professionelt. Jeg forventer simpelthen ikke, at en læge kan finde på at seksualisere en klinisk situation.

Jeg endte med at udskyde nogle gynækologiske kontroller, fordi jeg begyndte ikke at kunne overvinde mig selv til at skulle undersøges af ham. Først der talte jeg med nogle venner og familiemedlemmer om min læges opførsel, som ingen i mit netværk mente, var i orden, og jeg indså, at jeg med god ret havde følt mig talt til og behandlet i en lummer, vulgær tone.

Jeg syntes, min læge var rigtig klam og valgte at skifte til en anden. Det er fem år siden nu, og jeg kan i dag undre mig over, at jeg lod min tvivl komme ham til gode i stedet for at stole på min egen oplevelse. Jeg har selv en videregående akademisk uddannelse og betragter ikke mig selv som naiv. Derfor er det ekstra slemt, når det er en professionel/autoritet, der misbruger sin magt ved at manipulere med patientens tillid og optræde sexistisk.