Står som indgangs-tæller til Science Night på Zoologisk Museum. Jeg hilser pænt på folk, svarer på eventuelle spørgsmål, og sørger for at tælle alle, der kommer ind.
Der kommer en større flok berusede unge mænd, der gerne vil vide, hvad der sker. Jeg fortæller om arrangementet, de takker pænt og går videre.
Bortset fra den ene af dem, der pludselig krammer mig. Jeg gider ikke finde mig i hans entitlement til at røre ved min krop, så jeg gengælder ikke, og siger høfligt men bestemt til ham, at han gerne må stoppe, fordi det ikke er ok at omfavne fremmede uden opfordring – sådan noget skal man bede om lov til.
Han stopper, og spørger mig derefter om han må få et kram – og bliver helt paf, da jeg siger nej. Hvorfor dog ikke? Jo, fordi jeg ikke kender dig, ikke har lyst til at kende dig, og fordi du allerede har overskredet mine grænser én gang. Smut hen til dine venner, pomfrit.
Jeg er stadig ved indgangen da de går ud igen. Han spørger igen om et kram, og da jeg siger nej, får jeg kommentaren: “Du er fandenme bare så sur i aften, kælling!”
…ja, lille filejs, sexisme og male entitlement kan godt gøre mig ret knotten. Farvel og godnat.

























