I dag så jeg denne artikel på ekstrabladet.dk:
“En 29-årig kvinde blev i nat skubbet i Aalborg Havn.
Det skete kl. 01.14 da kvinden, som er fra Nørresundby var på vej hjem fra en bytur i Jomfru Ane gade.
Det oplyser Nordjyllands Politi.
– Vi ved ikke, hvorfor de gjorde det. Hun har selvfølgelig været i byen hende her, og har været lidt beruset. Og går den her vej hjem imod sin bopæl, og bliver kontaktet af to mænd. De gør tilnærmelser og hun afviser dem, om de bliver irriterede over det, ved jeg ikke, siger vagtchef Karsten Kristensen.
Hun gik via havnefronten kort før Limfjordsbroen, og på et tidspunkt blev hun kontaktet af to mænd, der talte til hende.
Kvinden kendte ikke de to mænd, men de gjorde tilnærmelser til hende hvilket hun afslog og gik videre.
Det næste kvinden opdagede var at de to mænd gik helt tæt på hende og skubbede hende ud over kanten og ned i vandet.
Efter de havde skubbet kvinden i vandet forsvandt de to mænd fra området.
Kvinden svømmede hen til en stige ved kajen og kom op på kajen igen, hvorefter politiet blev kontaktet.
Der blev ligeledes sendt en ambulance til stedet idet kvinden var afkølet efter turen i vandet.
– Jeg vil ikke sige, hun var i fare, men hun er selvfølgelig lidt underafkølet og blev kørt med ambulance til skadestuen, siger vagtchefen.
Han siger, at mændene risikerer at blive sigtet for vold, hvis de bliver taget af politiet.”
Dette er blot endnu et eksempel på hvordan sexisme lever i bedste vilkår. Havde det været vinter og frostgrader, eller havde kvinden været mere beruset, så kunne et simpelt “nej tak” til tilnærmelserne have endt fatalt.
Det skræmmer mig at mange af mine venner og veninder til stadighed holder fast i at sexisme ikke er et problem. Men hvorfor i alverden skal man frygte, at sige nej?
Hvorfor skal man gang på gang udsættes for tilråb, ufrivillige berøringer, tilnærmelser både i nattelivet, men så sandelig også ved højlys dag?
Hvorfor skal man stå en brandvarm sommerdag og kigge på sin yndlingskjole, og hænge den tilbage i skabet, fordi man af bitter erfaring ved, at (åbenbart) er brune ben og sommerkjoler en åben invitation til liderlige tilråb og ting, der er værre?
Jeg er træt af at blive negligeret, når jeg siger fra. At få at vide, at jeg skal lære at tage imod et kompliment, når det ikke er et kompliment, at blive reduceret fra menneske til en “lækker krop” som man “godt kunne!”
Jeg er træt af at blive mødt med undren, når jeg siger at jeg læser et fag, som samfundet har stemplet som et mandefag – til trods for at kønsfordelingen på kurset er og længe har været, næsten ligeligt fordelt.
Nårh ja. Og træt af, at der i den ovenstående artikel sluttes af med: Mændende RISIKERER at blive tiltalt for vold.
Kvinden risikerede at dø, fordi hun sagde nej.

























