Da jeg gik i niende klasse havde vi en dag en mandlig vikar. Sådan en ung en, som alle drengene selvfølgelig syntes var meget sej. Jeg var en smule træt den dag, og glædede mig til at få fri. Derfor syntes jeg ikke det var super fedt at skulle arbejde i gruppe med to drenge der aldrig lavede deres ting. De bemærkede nok min irritation, for de begyndte at komme med kommentarer om det, og det endte med at hele klassen (der næsten kun var af hankøn) var overbeviste om at jeg var sur fordi jeg havde min menustration. Og da jeg stillede mig skeptisk over for en opgave, sagde vikaren at jeg lige skulle slappe af, det var jo ‘bare fordi jeg havde min menustration’. Der var ikke én der hjalp mig, alle drengene grinede bare.

























