Navn Lærke

Jeg har gjort det igen… Jeg har råbt grimme ord af en mand.

Jeg gik med mit lille barn i barnevognen, og forbi os kommer to mænd i staten af 50’erne ca. Den ene mand siger, “hun er godt nok lækker. Hende gad jeg godt at knalde”, hvorpå jeg vender mig om, og han klasker hånden for munden på Ej Hov-måden. Jeg siger bestemt “ja, det der, det måtte du faktisk gerne have holdt for dig selv!”, hvorefter han råber de værste skældsord “hold dog kæft, din møgluder! Røv kælling!” Og en del andet i den dur. Jeg råber “hvorfor skal jeg dog objektificeres for din lyst, fordi DU ikke kan styre din seksualitet?!!!”
“Luk røven, møgfisse”
“Ved du hvad?! Du er lige så skrækkelig som voldtægtsforbrydere og pædofile!!! Du seksualiserer og krænker uskyldige folk for din egen lyst!!! At du ikke SKAMMER dig!!!!”

– og så var han gået væk.

Hvis jeg var alene, og var knapt så stresset, havde jeg nok ikke sagt det med pædofilien.. Men jeg ved bare SÅ gal. Jeg følte mig pludselig som en lampe i IKEA, der kunne røres og kommenteres efter behov.
Men jeg er jo et menneske. Hvor ville det være dejligt, hvis de så det!