Jeg har arbejdet mange år i en klassisk maskulin branche og på trods af (eller måske netop på grund af?), at jeg har klaret mig strålende og faktisk var en af de bedst evaluerede edb-undervisere, har jeg oplevet, at nogle mandlige kolleger/chefer på forskellige måder har prøvet at modarbejde mig.
Her er nogle eksempler:
Jeg underviser i kursuslokale midt i København, hvor det er kutyme, at kursisterne og mig forlader huset for at spise frokost på restaurant i nærheden. Da vi kommer tilbage, er der noget i vejen med shift tasten, som man bruger utroligt meget, og som underviser bliver alt det, som jeg laver på min skærm projiceret op på væggen, så det betyder, at min undervisning slet ikke fungerer. Jeg finder dog ud af at fjerne shift tasten og voila – nedenunder tasten ligger der en skrue, som får tasten til at vippe og derfor ikke fungere. Da jeg fjerner skruen, virker shift tasten igen perfekt.
Flere gange er kabler pludselig (af sig selv?) røget ud af computer og/eller projektor.
Efter frokost har projektoren ændret opløsning, sådan at den ikke projicerer noget skærmbillede op på væggen. Finder dog heldigvis selv ud af, hvad der er sket og ændrer igen opløsningen back to normal.
Jeg bliver afbooket til et kursus i sidste øjeblik, da jeg af min chef får at vide, at der var for få tilmeldinger, hvorefter jeg siden finder ud af, at kurset bare er givet til en af mine mandlige kolleger.
Jeg får mindre i løn end mine mandlige mindre positivt evaluerede kolleger.
Mine mandlige kolleger får alle de mest spændende jobs f.eks. i udlandet og jeg får rugbrødsopgaverne.
Jeg har også mødt mange søde, venlige mandlige kolleger, men de andre findes desværre også!

























