På vej hjem på cykel kører en mandlig cyklist ud foran mig uden at se sig for da jeg er ved at overhale. Jeg ringer med klokken og han ignorerer det og kører ekstra langsomt. Jeg siger ‘hallo’ eller lignende for at få hans opmærksomhed, og hans reaktion er at vrisse ‘så slap dog af, luder’. Nuvel, en smule overgearet, men hans stolthed kunne måske ikke helt klare at han ikke kunne køre hurtigere end mig på cykel. 🙂
Ved næste kryds bliver der rødt, så vi ender med begge to at holde og vente. Da det bliver grønt, og jeg igen er hurtigere ude af klappen end ham, siger han noget i stil med ‘Ja, skynd dig’ som om han lige følte trang til at markere sig igen.
Det han nok ikke havde regnet med var at jeg bremsede med det samme, vendte mig mod ham og sagde ‘hvad er det egentlig du vil opnå?’ – han prøvede med ultraaggresiv fremtoning som jeg tror han har lykkedes med før, men da jeg var upåvirket af det, kunne man godt lidt mærke han mistede gejsten. Tror jeg sagde til ham, at han skulle overveje sin opførsel og at han ikke var helt rask (ja, ja… Jeg er jo heller ikke perfekt), hvorefter jeg med lethed kørte fra ham igen.
Min pointe er egentlig, at jeg til hver en tid hellere tager konfrontationen end at lade folk slippe afsted med at kalde mig øgenavne o.l. der går på mit køn. Det er alt for legalt i dagens DK at kalde kvinder nedværdigende fraser i stort set alle sammenhænge – og min tolerance for det er lav.

























