Jeg er så træt af hele mit liv at have færre muligheder og mindre frihed til at leve mit liv end mine mandlige medmennesker. Min mor som er selvproklameret feminist med stort F, begyndte da jeg var omkring 11-12 år at lave nogle strenge regler om hvornår jeg skulle være hjemme, ringe til mig kl. 10 en weekend hjemme hos en veninde og sige jeg skulle tage hjem, noget hun ikke havde gjort et år forinden, gætter på det var fordi min krop havde udviklet sig… Min bror der er 1,5 år ældre havde ingen regler what so ever husker tydeligt en episode hvor han som 14 årig var ude, kl. Var 01:00 og min mor ville ikke sms’e og spørge hvor han var henne for “det var jo synd når han var sammen med sine venner” selvom hun gerne ville vide hvordan han havde det. Da jeg en dag konfronterede hende med forskellen i regler sagde hun at det var fordi han var ældre, både jeg og min mor ved jeg er langt mere moden end min bror, så da jeg påpegede at det kun var fordi jeg var en pige blev hun tydeligvis flov men holdt stadig fast i sin påstand. Jeg er så skide træt af at jeg ikke kan få lov til at leve mit liv som jeg har lyst til pga. af jeg er en pige og dermed er der en “voldtægts faktor” som jeg konstant skal mindes om! Efter jeg konfronterede hende slappede hun heldigvis af… Bliver dog stadig når jeg er i byen spurgt når jeg er længe ude om det “ikke er en ide at komme hjem snart?” Vi snakker her ved en 3-4 om natten men når mine forældre ofte ikke ved hvor min bror er når han ikke er kommet hjem fra byen om morgenen er det ligegyldigt han er “ung og nok hos en ven” hvor de ikke “vil forstyrre ham” tør ikke tænke på hvad der ville ske hvis jeg bare blev væk uden at sige et ord.

























