Ane

På tv kører der i øjeblikket en serie ved navn “Mistresses” (elskerinder). Bemærkelsesværdig titel som tilsyneladende skal beskrive kvinder, der er mænds elskerinder (måske ovenikøbet gifte mænd). Svært at forestille sig en serie om mandlige elskere. Titler om mænd beskriver aldrig en mands identitet som en, der er hægtet op på en kvinde.

Elskerinder derimod beskriver disse kvinders vigtigste identitet, som om de ikke primært er en helt masse andet som f.eks. bibliotekar, lærer, sosu-assistent, moder, søster, extremløber, en god kammerat og en masse andet.

Og så kom jeg lige til at se et helt ekstremt lille uddrag af en amerikansk film (mere kunne jeg ikke klare…), hvor den kvindelige hovedperson lige har fået en forlovelsesring af sin kæreste, og hendes glæde ville ingen ende tage. Hun hoppede op og ned, alt imens hun jublende igen og igen råbte: “I’ve been engaged, I’ve been engaged!” Og hun råbte det ud, hvor hun end kom hen, ligegyldigt hvor mange mennesker der var i lokalet…….Undskyld mig, men hvilken kvinde gør den slags?

Jeg har endnu aldrig mødt nogen kvinde, som bliver så fuldkommen ekstatisk af lykke, fordi kæresten har friet til dem. Et lykkeligt øjeblik? Uden tvivl. Men at fremstille kvinder som nogle, der ikke har andet i hovedet end at blive gift og som hovedløse høns, der går totalt amok, når de bliver friet til og udfriet fra deres sølle, triste tilværelse som singler, er godt nok at stramme den. Jeg ved, at langt de fleste kvinder er både fornuftige og selvstændige individer, som sagtens kan se, at ægteskab eller det at være single begge dele indeholder både skidt og kanel.