Navn

Jeg er lige startet på et nyt arbejde. Jeg er en ung pige, som lige er blevet færdig med min uddannelse. Der er ingen tvivl om, at jeg er rigtig glad for arbejdet og ikke mindst de mennesker, som er omkring mig. Folk er meget nede på jorden og kan sagtens lave sjov og ballade med hinanden.

Vi har en ansat (på alder med min far), som er frisk og ping-ponger med alt og alle. Han er den person man altid hører og altid laver fis og ballede med folk. Det begyndte han også at gøre med mig, hvilket ikke var et problem. Jeg tænkte, at det kun var sjovt og super fedt, at han var så frisk. Så som alle andre på jobbet kunne han og jeg også lave lidt fis med hinanden.

Der gik ikke lang tid før han tog dét “ekstra skridt”. Når de andre kollager ikke var omkring mig, så han muligheden for at komme over at small talk og fyre “seksuelle” vitser af. Af venlighed smilte jeg bare af det i starten, og tog mig ikke så meget af det. Men han blev ved, og jeg kunne begyndte at fornemme en rød tråd. Jeg fik seriøst kuldegysninger, hver gang han gik forbi.

Det som han ofte havde behov for at fortælle mig var hans seksuelle “problemer”. At der ikke skete meget med konen der hjemme. Men at det var noget helt andet, hvis han fik chancen med en så ung og flot pige som mig. Jeg har ikke set ham “joke” eller gøre det samme med de andre kvindelige kollager på arbejdet. Jeg overvejede meget at gå til min chef, men det var rigtig svært, da jeg er så ny, og jeg kunne se, at alle kunne så godt med ham. For måske det bare var mig, og hvad ville de andre kollager ikke tænke om mig, hvis jeg sagde sådan noget?

Jeg valgte tilsidst at dele min oplevelse med en kollega, som jeg kan rigtig godt sammen med. Han var helt paf, da jeg fortalte om min oplevelse, og mente at det bestemt ikke var i orden. Han ville holde øje med “jokeren” (som jeg kalder ham) og syntes bestemt, jeg skulle prøve at få det stoppet.

Samme morgen som jeg havde fortalt om oplevelsen kommer “jokeren” hen til mig, mens jeg (alene) var ved at hælde kaffe op til mig selv. Han kommer helt tæt på og hvisker så til mig: “uuu-ha.. jeg kunne godt se for mig, at du gik rundt i sådan et sødt lille nissepige-kostume – sådan en sød lille kjole. Det ville da ikke gøre noget.” Lige i det øjeblik fik jeg simpelthen nok og sagde (nok lidt for højt). “Du er simpelthen for klam!”… og så gik jeg min vej. I den anden ende af lokalet var den kollega jeg havde fortalt oplevelsen til – han havde også hørt mig. Mens jeg gik min vej kunne jeg høre “jokeren” skynde sig hen til ham og sige: “Ved ikke hvad der gik af hende. Hæ hæ. Jeg sagde jo bare det ville klæde hende med en nissehue.”
Senere på dagen kom “jokeren” hen til mig og spurgte: “Hvorfor blev du så tøsesur? Jeg sagde da bare, at det ville klæde dig med en NISSEHUE!” Jeg vidste godt, at han prøvede at snakke udenom og fortalte ham med et smil at det jo ikke var nissehuen, men hans kommentar om julepige-kostumet, som jeg synes var for meget. Så skyndte han sig videre og sagde: “ej, du kan da heller ikke tage sjov.”

Lige siden har han undgået mig… hvilket passer mig fint.