Navn

Som ca. otte-ni-årig sad jeg i Linje 16 på vej til eller fra skole (kan ikke huske, om det var om morgenen eller om eftermiddagen). En mand kommer og sætter sig ved siden af mig. Han har en damepels på, bare tæer (det var koldt efterår) og virker ret usoigneret. Efter et par minutter læner han sig ind over mig og begynder at hviske alle mulige virkelig væmmelige seksuelle ting til mig. Om hvad han gerne vil gøre ved mig og hvad jeg skal gøre ved ham. Jeg er stiv af skræk. Ingen andre i bussen kan høre det, fordi han hvisker, og jeg er alt for bange til at råbe op, så jeg sidder og trykker mig op ad ruden og forsøger at komme så langt væk fra ham som muligt. Til sidst stiger han af. Da resten af dagen føler jeg mig beskidt, ulækker og stadig lidt nervøs. Som 12-13 årig gik jeg til kampsport på en skole i lokalområdet. For at komme til og fra cyklede jeg gennem et meget mørkt og sparsomt trafikeret område. Det var en sti, der løb langs en nedsænket vej, der skulle have været udbygget men aldrig blev det. Stedet var groet til og uden meget lys. En aften, da jeg kørte hjem fra træning blev jeg stoppet af en ældre dreng. Han har nok været omkring de 16-17 år. Han råbte: “Vent lidt” efter mig, og jeg stoppede høfligt for at høre, hvad han ville. Til at begynde med var samtalen helt uskyldig og fredelig men hurtigt tog den en bizar og skræmmende drejning. Jeg er adopteret fra Korea, og fyren begyndte at sige ting som: “Sådan nogle små, frække asiatpiger elsker jo sex. Kan du godt lide sex?”, “Kan du lide at slikke pik?”, “Asiatiske piger er de bedste ludere, vidste du det?”, “Kan du lide at få pik bagi?” – Imens stod han og holdt fast i min cykel, så jeg ikke bare kunne køre min vej. Jeg var rædselsslagen. Kunne intet sige men stod bare og følte mig klam og ulækker. Han fortalte også, at han kendte nogle af mine venner, og jeg blev meget bange for, at han skulle fortælle om episoden til dem. Til sidst mistede han tålmodigheden med mig, fordi jeg åbenbart var “kedelig”, og jeg fik lov til at cykle hjem. Næste dag var han der igen! Men denne gang ræsede jeg forbi ham, mens jeg overvejede, om jeg burde have skubbet ham ned ad den stejle skrænt og ned på den overgroede vej længere nede. Jeg er 15-16 år gammel, går i 1.g og er på weekendtur i sommerhus med nogle af mine klassekammerater. Der er tre par og så nogle af deres venner, der ikke har kærester. Selv har jeg heller ingen kæreste men er heller ikke på udkig efter en. Om aftenen hygger vi, drikker lidt alkohol og hører musik. Hen på aftenen bliver jeg træt og går i seng. Vi sover i soveværelser med køjesenge, og jeg ligger i en overkøje, mens et kærestepar deler sengen nedenunder. Da jeg har ligget lidt tid, kommer en af fyrene pludselig ind. Han kravler op i køjen til mig og maser sig ned ved siden af mig. Lettere overrumplet beder jeg ham om at gå, men han griner bare og siger, at jeg da godt lige kan være lidt sød. Efter at jeg endnu engang har bedt ham gå og han igen ignorerer det, kryber jeg sammen op ad væggen og håber, at han så bare vil lægge sig til at sove. No such luck. Resten af natten må jeg ligge og kæmpe mod hans hænder, der prøver at få trusserne af mig, komme ind under min t-shirt og tage mig på brysterne, o.s.v. Han ligger hele tiden og hvisker: “Kom nu, er du vågen? Hallo? Kom nu”. Kæresteparret er også gået i seng og sover i køjen nedenunder, og jeg kan ikke få mig selv til at vække dem. Det er så flovt og pinligt, og jeg er bange for at blive til grin, hvis jeg råber op. Endelig ud på morgenen giver han op og går ind i sin egen seng.
Under en Roskildefestival, da jeg var i starten af 20’erne blev jeg væk fra mine venner en nat. Mens jeg gik rundt og ledte efter dem i mørket bliver jeg omringet af en gruppe på 5-7 unge mænd. De starter med bare at ville snakke men får hurtigt gennet mig hen til ret stille område af teltpladsen. Her begår de gruppevoldtægt af mig. Jeg kan ikke huske særlig meget, jeg blev lammet og kraftesløs. Jeg så aldrig deres ansigter tydeligt og ville heller slet ikke kunne huske dem, selv om jeg havde gjort det. Har aldrig anmeldt det, da jeg ikke orkede alle forklaringerne og det lange, lange forløb, og jeg fik undskyldt det over for mig selv med, at jeg jo heller ikke vidste, hvordan de så ud eller noget.
Og så er der de utallige gange, jeg har skullet høre på ubehagelige ting a la: “Hvad koster du?”, “Skrid hjem din thailuder” eller “Jeg tænder bare så meget på asiatiske piger”.

Jeg har nok altid troet, at det hørte med til at være kvinde. At det var vilkårene. Noget man bare måtte lære at leve med, hvilket jeg da også gør. Men efter at jeg har fået en datter er det gået op for mig, at vi som samfund bør gøre en mere aktiv indsats for at forhindre, at kvinder skal vokse op med en oplevelse af, at “det bare er noget, man må tage med”.