Den ser sgu lidt mærkelig ud den her ESPD nu, men ok. Jeg giver det en chance 🙂
I Anne Sophia Hermansens blogindlæg, med overskriften “Kvinder er ofre, mænd er sexister”, undrer ASH sig over, at debatindlæg om Søren Pind “Den kvalme Søren Pind” af mandlig debatør, Morten Uhrskov, hvori denne bl.a. beskrives som en mandsling, dreng der gĂĄr i søndagsskole og lignende, ikke har affødt nær det samme antal kommentarer og reaktioner som Mikael Jalvings kritiske klumme om Helle Thorning.
Dette giver ASH anledning til at konkludere, at der er tale om dobbelt bogholderi, idet det tilsyneladende er legitimt at svine mænd til offentligt, mens kvinder straks påberåber sig offerrollen.
For det første kan man på ingen måde sammenligne de to debatindlæg, idet Søren Pind ikke kritiseres med arketypisk mandlige/maskuline attributter. Snarere tværtimod. Debatøren kalder ham en lille dreng og andre ord, som derimod fratager ham de klassiske maskuline karaktertræk.
I tilfældet Helle Thorning benytter debatøren, Mikael Jalving, derimod traditionelt arketypiske feminine og kvindelige attributter til at kritisere og nedgøre Helle Thorning og anskueliggøre, at hun netop pga disse (feminine) karaktertræk ikke er i stand til at udføre sit hverv ordentligt.
Med vendinger og øgenavne som “fjante og shoppe rundt”, “Dukke Lise” og “Dukkebarnet” forsøger Mikael Jalving at miskreditere Helle Thorning, idet disse ord ofte benyttes til at beskrive kvinder i nedsættende vendinger i færd med at gøre sĂĄkaldt typisk feminine ligegyldige ikke statusagtige ting sĂĄ som at shoppe, fjante eller bare at se godt ud.
Mikael Jalving bruger med andre ord kønsspecifikke argumenter for Helle Thornings manglende evner som statsminister, hvorimod det modsatte gør sig gældende i tilfældet Morten Uhrskov, hvor Søren Pind netop miskrediteres pga sine manglende arketypiske maskuline egenskaber. En rigtig mand græder ikke og andet i samme skuffe.
Blot endnu et eksempel på hvordan feminine egenskaber tilskrives negativ værdi, hvor det modsatte gør sig gældende for de maskuline karaktertræk.
Derfor afføder klummen om Helle Thorning forståeligt nok så mange reaktioner.
Synd at Anne Sophia Hermansen aldrig går dybt nok ned i sine analyser og ofte forfalder til overfladiske betragtninger og ikke gennemtænkte postulater. Formen fejler ikke noget, for hun skriver godt, men indholdet er ikke meget værd.

























