jeg mødte en asylansøger fra Sverige, der var i Danmark. Det var sen aften og han fortalte mig at han lige var kommet og ikke havde noget sted at sove. jeg informerede ham om de herberger jeg kendte til og gav ham 100 kr, og beklagede at jeg ikke kunne give mere, da jeg selv ikke havde mange penge. jeg sagde god aften og gik videre. jeg opdagede at han pludselig cyklede op på siden af mig hvor han begyndte at stille mig personlige spørgsmål. jeg fortalte ham at jeg var ikke interesseret i at snakke. han hoppede af cyklen, pressede mig op af en mur og forsøgte at flå tøjet af mig imens han holdt en kniv i den ene hånd. jeg begyndte at råbe indtil der kom et kærestepar forbi, som kom mig til undsætning og han tog flugten.
jeg var meget rystet og ramt af en følelse af hvor absurd hans måde at vise taknemmelighed på var.

























