Dette er en af de mindste ud af mange oplevelser jeg har haft. Men det er den nyeste, og jeg skriver den her, fordi jeg stadig som 38-årig ikke ved, hvordan jeg skal tackle små “uskyldige” situationer som denne. Det skete i mandags. Jeg stod på gangen på mit arbejde og kiggede på nogle fotografier, der hang på væggen. Nogle af dem hang meget højt oppe, så jeg stod på tæer for at kigge på de øverste. Pludselig bliver jeg båret op bagfra af pedellen, som siger “Så kan du bedre se.” Han holder hårdt fast rundt om mine lår med begge arme, så min røv nærmest ligger op ad hans ansigt. Jeg bliver helt paf, og det er meget ubehageligt og pinligt/kikset, så jeg aner ikke, hvad jeg skal sige, men får vist udstødt et højt “Uh” og siger “du er skør.” Han griner klamt og sætter mig mig ned. Jeg kigger ikke på ham. Jeg har aldrig haft anden samtale med ham end korte beskeder om praktisk arbejde. Jeg synes, han er klam, tyk, gammel og ulækker. Jeg har kun været ansat på stedet i få måneder. Jeg ville ønske, jeg havde reageret kraftigere, sagt det rigtige, men jeg aner ikke, hvordan jeg skal tackle den slags situationer, som jeg har oplevet mange varianter af lige siden 12-årsalderen. Jeg blev faktisk flov på hans vegne, og hvis jeg blev vred eller sagde for tydeligt fra, ville situationen bare blive endnu mere pinlig, og jeg vil jo gerne bevare den gode stemning på arbejdspladsen. Jeg har ikke sagt det til nogen. Jeg føler, jeg bør reagere og sige fra, så han ikke gør noget lignende igen, men jeg ved ikke hvordan, for han prøver vel bare at være sjov. Men ville han have gjort det samme ved en af mine mandlige kolleger? Næppe! Ikke engang en af mine ældre, kvindelige kolleger. Jeg går tit en bue uden om ham, men han er typen, der ikke fanger, at man ikke er interesseret. Jeg har mødt mange typer som ham gennem årene og jeg ærgrer mig altid over, at jeg ikke får sagt fra på en ordentlig måde. Jeg kunne godt bruge nogle gode råd, for jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang.

























