Jeg havde et forhold til en fyr, der var væsentlig yngre end mig. Vores forhold var hemmeligt af flere årsager. Det ville i manges øjne være moralsk forkert af mig, at være sammen med ham – dels pga aldersforskellen, dels pga andre omstændigheder. Men vi kunne ikke lade være, og det var fantastisk for os begge, og vi skadede ikke nogen. Det startede med, at han sendte mig nogle kærlighedserklæringer. Jeg handlede ikke på dem. Indtil en aften, hvor vi var småfulde til en fest. Vi kyssede og gik så hvert til sit, men skrev sammen næste dag. Vi prøvede først at slå det ud af hovedet, for det ville ikke være socialt velanset i omgangskredsen, hvis der blev noget mellem os. Men vi kunne ikke give slip på det, så vi aftalte at mødes og snakke om det. Det blev til mere end bare snak.. Vi sås nogle gange og var sammen seksuelt. Vi skrev meget sammen over messenger. Han tiggede og bad mig i længere tid om at sende ham nøgenbilleder. Han forsikrede mig igen og igen om, at jeg kunne stole på ham, og at han da aldrig kunne finde på at vise billederne til nogen. Til sidst gav jeg efter, selvom jeg ikke havde lyst. Jeg sendte ham 3-4 billeder henover et par uger. Vi skrev sammen hver eneste dag mange gange om dagen. Den sidste gang vi sås, var helt fantastisk. Men da vi skulle sige farvel, sagde han undskyld. Jeg troede, det var fordi han var nødt til at skynde sig. Men næste dag svarede han ikke på mine beskeder eller opkald. Der gik vist en dag mere, og jeg blev efterhånden bekymret – jeg begyndte at forstå, at der var noget galt. Så skrev en af hans venner til mig. Han kunne så berette om, at fyren havde sendt mine billeder videre på Facebook til mindst 10-15 andre og ikke bare billederne men også udpluk af de mest intime beskeder, jeg havde sendt ham. Han havde videresendt og fortalt alt det mest liderlige og udeladt alt det romantiske. Ikke bare til sine nærmeste venner men til en stor gruppe af kammerater. Han havde løbende holdt dem opdateret på en stor gruppechat. Han fortalte mig også, at hele byen talte om det, og at selv folk, han ikke kendte, vidste det. Jeg kunne ikke få fyren til at tage telefonen og har aldrig talt med ham siden. Han svarede kun på nogle få beskeder, hvor han skrev, at det var min egen skyld og at jeg bare kunne have ladet være med at være så liderlig. Før jeg opdagede det, skrev han lange, længselsfulde kærlighedserklæringer til mig hver dag og nat. Han sagde, at han han været vild med mig og drømt om mig i flere år osv osv. Nu gik det op for mig, at han havde udstillet mig og løjet – ikke bare for mig men også for sine kammerater om, hvad vi havde lavet og hvad jeg havde sagt. Jeg forstod aldrig hvorfor. Men det stoppede ikke her. Jeg blev den efterfølgende tid kontaktet af flere af hans venner og af folk fra byen, som hun kendte ham og mig meget perifært, men som havde mine billeder og havde hørt detaljerne om vores sexuelle udfoldelser. Nu ville de også have sex med mig. En enkelt prøvede endda at afpresse mig ved at sige, at han kun ville slette billederne, hvis jeg ville have sex med ham. Han forstod ikke et nej og blev ved med at prøve. Da han endelig forstod, at han ikke havde en chance, svinede han mig til og fortalte mig, at jeg var til grin i hele byen og at det var min egen skyld. Samtidigt ville han have mig til at slette hans beskeder, og hvis jeg ikke gjorde det, eller hvis jeg fortalte nogen om, hvad han havde skrevet til mig, ville han gøre det hele endnu værre for mig. Sladderen løb hurtigt og nåede ud på mit arbejde. Jeg endte med at sige mit job op for at komme væk fra folks blikke og sladder. Jeg slettede en masse folk fra Facebook og cuttede kontakten til de fleste fra det område for at slippe væk fra det. Jeg ved ikke, hvad de tænker eller synes om mig, for udover de fyre, der har kontaktet mig for at få sex, er der ingen, der har konfronteret mig med det, selvom jeg ved, at de ved det. Jeg ville ønske, at nogle af dem ville skrive til mig og sige “hey, jeg har hørt rygterne, men jeg synes stadig, du er cool” eller noget i den stil, så jeg ikke skulle bekymre mig om, om de også synes, jeg er en klam luder. Jeg aner ikke, om det her har haft nogen konsekvenser for ham eller hvordan han har det med det. Jeg ville ønske, at han fortrød og gav mig en reel undskyldning og forklaring. Men mit indtryk er, at både han og hans venner og de fleste i det miljø, som han og hans venner har spredt billederne og historierne til, synes, at han er cool og at det er mig, der er en klovn. Jeg blev gjort til byens skøge og ingen kunne pludselig se mig i øjnene. Den dag i dag er jeg stadig nervøs for at møde nogle af alle de her mennesker, og jeg er endnu mere bange for at billederne pludselig dukker op et sted og tilsviner mit ry igen på mit nye arbejde eller i min omgangskreds. Eller at det havner på en af hævnpornosiderne. Jeg googler jævnligt mit navn for at se, om der dukker noget op, og hvis mine nye kolleger eller andre kigger på mig på en bestemt måde, tænker jeg altid på, om de mon har set billederne eller hørt noget. Når nogen siger, at de skal tale med mig om noget, begynder mit hjerte at galoppere, fordi jeg bliver bange for, at de har set eller hørt noget. Jeg undgår at komme i den by, hvor det skete og selv når jeg kører igennem byen med toget, begynder jeg at tænke på det og når nogen stiger på toget i det område, føler jeg, at de ved, hvem jeg er og at de måske har set mig uden tøj på. Jeg er blevet paranoid omkring det. Jeg kunne have meldt ham til politiet – men de ville ikke kunne have stoppet det, og jeg ønskede virkelig ikke mere opmærksomhed omkring sagen. Jeg ville bare have det til at forsvinde, og på et tidspunkt, havde jeg virkelig lyst til at forsvinde. Jeg var så fuld af skam, ydmygelse og nervøsitet hver eneste dag, indtil jeg slap væk fra området. Det kan ikke beskrives, hvor ydmygende og grænseoverskridende det føles, at nogen tager magten over din krop og dit omdømme. Jeg blev pludselig allemandseje og degraderet til en liderlig joke. Jeg var ikke noget helt menneske med rigtige følelser i deres øjne – selvom de havde kendt mig flere af dem respekteret og holdt af mig. At miste kontrollen over sit omdømme og at få udstillet det mest intime og hemmelige, som kun var ment for een person.. Det er langt tid siden nu, men det vil nok altid sidde i mig som et ondt mareridt af et minde.

























