#dajegvar
Da jeg var 11, lagde en voksen mand an på mig til karneval i Kbh. Da jeg var 12, råbte voksne mænd “fisse” efter mig på gaden ud af bilvinduet, når de kørte forbi. Da jeg var 13, sagde en dreng fra min klasse, at jeg lignede en pornomodel. Da jeg var 16, klappede min chef mig i røven, mens jeg stod og ekspederede en kunde. Da jeg var 17, kom en af mine forældres venner på besøg, da jeg var alene hjemme. Han begyndte at fortælle mig, at han altid havde syntes, jeg var smuk, og at han havde haft lyst til at kæle mig og kysse mig, da jeg var mindre, fordi jeg lå og sov og så så smuk ud. Jeg sad i sofaen og så efter ting, jeg kunne smide i hovedet på ham, hvis han begyndte på noget. Da jeg var 18, tog min chef mig på låret. Da jeg var 20, fortalte min 60-årige chef mig historier om han sexliv og sagde “nu skal jeg jo passe på, jeg ikke bliver anklaget for sexchikane , hahaha.” Da jeg var 22, fortalte min 37-årige chef mig, at han havde savnet mig i ferien og at han havde drømt om mit smukke ansigt og mine bryster. Da jeg var 22, spurgte min ældre kollega, om han ikke måtte røre ved mine bryster og blev sur, da jeg sagde nej. PS. Det var en ny chef, hver gang. Pæd. Sexismen stoppede selvfølgelig ikke, da jeg var 22. Jeg oplever stadig masser af den slags, selvom jeg i dag nærmer mig de 40.. Både fra yngre og ældre mænd. Det være sig alt fra at fremmede siger, at jeg skal smile til uønskede dic pics og befamlende hænder på i byen og på arbejdet.

























