Marie

Tvangskram af fulde mænd…. Jeg har INGEN tolerance overfor det!
Flashback til begyndelsen af året. Jeg afviklede stor konference og fest for 1.500 pers på en lørdag, og slut på aftenen, da gæsterne skulle hjem, og vi skulle tømme salen, så sker det, som altid sker til den her type arrangmenter. Fulde mænd, gerne i par eller flere, kommer hen og laver knibtangsmanøvre på mig + mine andre kvindelige ansatte. I lørdags havde vi føldende episoder:

– under koncerten sidder jeg + 3 kvindelige ansatte ved teknikøen og kigger på scenen, og kontrollerer, at alt køre som det skal (lyd/lys/skærme/tidsplan). Ældre mand på 55-60 år kommer hen, trækker en stol ud, og sætter sig på stolen i midtergangen, så han som den eneste sidder og kigger den modsatte vej af scenen. Han vil snakke, er nærgående og generelt provokerende. Dilemmaet er som altid, at vi er professionelle og på arbejde, og at det sætter en grænse for, hvor direkte man kan være. Våbnet bliver at ignorere, og til sidst gå.

– tre mænd kommer gående mod udgangen ved lukketid. De er tydeligt berusede, og læner sig ind mod mig. Den ene lægger an til at kysse mig på kinden – jeg undviger ved at træde et skridt tilbage, bede ham skynde sig ud til bussen.

– 2 yngre mænd kommer hen til mig ved indgangen. De lægger ud med at komplimentere arrangementet og hvor god afviklingen har været. Der næste lægger den ene sin arm rundt om min hals og trækker mig ind til sig for at give mig et kram. Jeg blokkerer ham med en hånd og siger “det vil jeg godt have at du lader være med”. Han slipper mig, ser helt uforstående på mig og spørger, “må jeg ikke give dig et kram?”, jeg siger, at det bryder jeg mig ikke om, og at han skal spørge først. Han spørger hvorfor jeg skal være så kold. Hans ven spørger så, om han må give mig et kram, og jeg svarer nej tak. Han ser undrende på mig og siger “men jeg spurgte jo først??” – jeg svarer, at det at spørge ikke er ensbetydende med, at man får et ja…. Under hele optrindet står hans ven og gentager, at jeg er is kold, begynder at referere til mig som vagten, og spørger min samarbejdspartner fra vanuen, som står ved siden af, om hun er min overordnede. Jeg glor bare tomt på ham, og beder ham gå ud og trække noget frisk luft og nå bussen.

– en af mine ansatte står for afviklingen af busserne hjem. Der er mange fulde og feststemte folk der skal forbi hende på vej ind i busserne. Hun oplever både at to fyrer griber fat i hende, løfte hende og siger, at hun da skal med i byen, og at tre fyrer omringer hende og giver hende et “fælleskram” med kommentaren “når vi er tre, kan hun ikke gøre noget”. Hun dukker sig og uundviger.

Hvor er det dog belastende, at det her bare er “collatteral damage” blot fordi man er kvinde! Det er HVER gang vi har fest-arrangementer, at der er en eller andne episode. Det er jo i sig selv ikke farligt, blot frustrerende at skulle forhodle sig til dette aspekt af menneskelig fuldskab og dumhed, ud over alt det andet der også sker, når mange mennsker er samlet.