anonym

Siden dommen om voldtægt, der ikke var voldtægt men sex med mindreårig, er blevet offentliggjort, på trods af pigens utallige skader, er jeg blevet kastet langt tilbage i mine egne minder.

Jeg blev voldtaget da jeg var 13 år – i en uge blev jeg fysisk og psykisk misbrugt. Bl.a. Blev jeg truet flere gange med at han ville slå mig ihjel, og flere gange forsikret om at han elskede mig. Jeg har stadig den dag i dag svært ved at blive holdt om håndleddet, jeg kan ikke give min kæreste et bj og jeg bryder flere gange om måneden grædende sammen. Indtil for to-tre år siden, kunne jeg ikke have en kæreste, fordi jeg var bange for at blive mishandlet igen.
Det er først for nyligt at jeg er begyndt at nyde sex, men nu er min krop fysisk begyndt at sige fra overfor det, ved at spænde musklerne helt vildt i underlivet – og jeg har ingen kontrol over det,
Han var min ‘kæreste’ og han boede hos min mor i en uge, angiveligt fordi hans moster var ude at rejse og han boede hos hende.
Vi troede han var 16, og i første omgang ville min mor ikke melde det til politiet, selvom jeg i tre måneder havde været selvmordstruet. Min mor ringede til hans far, og hun fandt ud af at ham var 22.
Så meldte hun det til politiet. Efter tre måneder.

På trods af utallige forhør, og alle mulige retsmedicinske undersøgelser (jeg kan stadig ikke få mig selv til at få lavet en gynækologisk undersøgelse hos en mand), ville han være blevet frifundet, hvis han ikke havde indrømmet at han havde været i min mors lejlighed.
Dommen lyder heller ikke på voldtægt – men på samvær med mindreårig. Og han kom ikke i fængsel, men fik en behandlingsdom i to år.

Det betyder at mens jeg har prøvet at samle mit liv sammen igen, efter selvmordsforsøg og en masse selvskade, fik han psykolog samtaler på statens regning, i to år.