For et par år tilbage skulle min veninde flytte til en større lejlighed i byen, og vi var en større vennegruppe der havde lovet at hjælpe til med at bære op, pakke ud og samle møbler. Så snart vi ankom til lejligheden blev opgaverne uddelegeret, og jeg meldte mig selv som eneste kvinde til at bære op. Vi gik ned til flyttebilen for at komme igang, men da mændende havde mest travlt med at få knappet øl op, gik jeg selv igang, og greb den første kasse der stod ligefor. Jeg nåede dog ikke mere end et par skridt, før jeg fik pæn besked på at sætte kassen fra mig igen. Jeg spurgte hvorfor, og fik svaret at den var alt for tung til mig. Jeg troede først at det var en joke, men efter en smule diskussion frem og tilbage, blev det ret tydeligt at det ikke var. Jeg måtte pænt forklare dem, at jeg snildt kunne klare det, og at jeg iøvrigt havde hjulpet til med at flytte et væld af gange. Det blev dog ikke godtaget, og det endte ud i en 10 minutters lang diskussion om hvorvidt mit køn var egnet til at bære på tunge ting og sager – en smule ironisk – taget i betragtning af, at d’herrer aldrig har set skyggen af en vægtstang. Det gjorde mig så arrig, at jeg endte med at stille kassen fra mig, og i stedet tog en større kommode på ryggen og løb op af trapperne med den. Det har set sjovt ud, men fik dem dog straks til at holde mund. Da jeg til gengæld trådte sådan op i lejligheden, blev jeg alligevel mødt af en måbende forsamling der udbrød:”hold da op, vi anede ikke at du var sådan en pige der kunne tage fat!” – nej hvorfor mon? Og så måtte jeg lige tage diskussion én gang til.

























