jeg var ude og handle, det var søndag og jeg skulle bare hente nogle småting, så jeg havde fedtet hår, ingen makeup eller bh på, og høretelefoner i ørene. en ældre mand stod 10 m fra mig og samlede en shampoo-flaske op og begyndte at snakke til mig. jeg kunne ikke høre hvad han sagde, men jeg troede han måske havde svært ved at læse den lille tekst på flasken, så jeg bad ham gentage sig selv. Han begyndte at smile og spurgte mig om man kunne bruge produktet på “lille-manden”. Jeg blev helt befippet og tænkte at han også var forvirret, så jeg pegede på mit hoved og sagde at det var til håret. “ja ja, men kan man også bruge det dernede?”… først blev jeg flov og begyndte at gå mod kassen, men så gik det op for mig at det var meningen, han prøvede at gøre mig flov! jeg blev så vred på ham, og vendte mig om og spurgte “sagde du virkelig lige det?”
så blev han selv flov. han svarede et eller andet, men begyndte også at gå mod kassen. Da vi stod i kø spurgte jeg ham hvad han havde tænkt sig at få ud af at spørge mig om sådan noget. Han svarede ikke, men jeg holdt fast i min telefon i min lomme, for jeg boede lige i nærheden af butikken og var bange for om han mon kunne finde på at følge efter mig. Bagefter var jeg bare så vred over at han skulle gøre mig så utryg.

























