Kanduikkeseatjegllæser

Jeg skal med lokaltoget en eftermiddag efter at have besøgt en veninde. Toget er næsten tomt, jeg sætter mig og tager en bog frem.
Ind træder en jævnaldrende mand, han går som trukket af en snor hen til sædet overfor mig, sætter sig, læner sig frem og begynder at tale til mig. Han virker intimiderende og rykker meget tæt på når han taler.
Jeg svarer med enstavelsesord og ser ned i min bog. Han rykker tættere på og taler videre.
Jeg løfter min bog i vejret og siger at jeg ikke har lyst at tale med nogen, fordi jeg læser.
Manden bliver vred og skælder mig ud for at være uhøflig, men flytter sig – noget demonstrativt – nogle sæder væk, hvorfra han fortsat stirrer på mig.