S

Jeg oplevede en mand med den adfærd i metroen i Paris. Han blev ved at gnide sig op ad mig i takt med togets vuggen. Jeg lagde mærke til det med det samme, og kiggede frastødt på ham. Han gik lidt tilbage, selv om toget var fyldt, som om det virkelig ikke var hans skyld. Lidt efter stod op ad min hofte igen på samme måde. Mine øjne lynede mod ham. Jeg bad min daværende mand bytte plads med mig. Det gjorde han gerne. Der kom flere ind i toget. Sjovt nok kunne manden sagtens kontrollere sin krops vuggen nu.
Jeg er 182 cm, hvilket gør mig højere end de fleste. Resten af turen rasede jeg med øjnene mod manden, der udemærket var klar over hvad han havde gjort.
Men jeg var også rasende på mig selv ikke at have råbt af manden. Det føltes så klamt og ulækkert. På alle måder grænseoverskridende. Og jeg, der ikke plejede at være bleg for at sige min mening, frøs. Jeg skulle have skreget det ud i toget, så alle vidste hvor klam han var. For man er IKKE i tvivl om, når nogen rører ved én på den måde. Det ER man IKKE. Men man bilder sig selv ind, at det må være tilfældigt. Ved højlys dag? Og hvorfor ville nogen krænke én, når hendes mand stod ved siden af?

Det skete i 2011.