K

Se en nyere svensk (!) serie, hvor en af personerne er en overvægtig kvinde. Det viser sig, at hun er morderen. Men før man finder ud af det, betror hun sig til hovedpersonen (en konventionelt attraktiv og slank kvinde) og fortæller, at hun var ulykkeligt forelsket, og at ingen mand jo vil have en kvinde som hende. Hovedpersonen protesterer svagt, men accepterer hurtigt præmissen, ja ok, du ER jo for tyk og grim til at blive elsket af en mand.
Den indstilling møder man SÅ tit på tv. Men det er jo ikke rigtigt! Der er masser af tykke og fede kvinder, der har et rigt kærlighedsliv og bor sammen med mænd (eller kvinder), der elsker dem og tænder på dem.
Men den slags kvinder ser man ALDRIG på tv. Hvis der er en fed kvinde med, er hun aldrig hovedpersonen, og hun er enten det sjove sidekick (oftes sjov, fordi hun er klodset og kikset) eller hun er en seksuelt aggressiv kvinde uden selvindsigt, der hæmningsløst lægger an på mænd, der er frastødt af hende. Hvis hun da ikke er deprimeret og evigt donutspisende, fordi hun er tyk og derfor uelskelig.
Det er virkelig skadeligt for alle de overvægtige og tykke piger, der vokser op uden at se positive forbilleder i medierne.
Men vi findes altså i virkeligheden. Smældfede OG intelligente kvinder, der har succes på arbejdet og i kærlighedslivet og har et godt og rigt liv.
Hvorfor er vi ikke repræsenteret i medierne også? Tænk hvis der kom en film hvor hovedpersonen bare var fed, uden at det på nogen måde var en pointe, eller noget der blev talt om. Hvor det at hun var fed bare var en detalje som fx hendes hårfarve eller højde.
Det kunne jeg virkelig godt tænke mig.