Katinka

Jeg var 15-16 år gammel og sad i 5A på Nørrebrogade – vist nok på vej ud til en fest. Det var enten en fredag eller lørdag aften. Jeg havde siddet i bussen og lyttet til musik og nydt at følge med i livet på gaden udenfor og forestillet mig de mennesker, der gik forbis historier. Fuldstændig tryg og glad og i mine egne tanker. Det var vinter, og jeg havde en stor, tyk jakke på. Bussen begynder at blive mere og mere fyldt, og på et tidspunkt kommer der en mand og sætter sig ved siden af mig. Jeg kan ikke helt huske, hvordan han så ud. Jeg tror nok, at han var mørkhåret og midaldrende. Men jeg er ikke helt sikker. jeg kiggede jo ud af vinduet. Efter han har siddet der lidt, mærker jeg noget der rør ved mit lår, og jeg tænker først, at det er et uheld – at han bare har rørt på sig og tilfældigvis har fået placeret sin hånd der, i ly af min jakke, så man ikke helt kan se den. Men det begynder, at gå op for mig, at det ikke var et uheld, for hånden bliver der, og den begynder at bevæge sig. Mere og mere insisterende. Som du beskriver din egen første reaktion, frøs jeg. I retrospekt ville jeg så gerne have reageret, men jeg troede ikke rigtig på, at det rent faktisk skete til at starte med. Jeg var chokkeret. Og da det gik op for mig, hvad der foregik, tænkte, jeg, at det på en eller anden måde var “for sent” at reagere, fordi jeg ikke havde gjort det, så snart jeg mærkede hans hånd. Jeg var bange og skammede mig over at være havnet i situationen i det hele taget. Og jeg kom først ud af den ved at stige af bussen. Jeg fik rejst mig meget pludseligt op og sagt sagt meget højt, at jeg skulle af. Jeg turde ikke kigge på ham og se ham i øjnene. Derfor ved jeg stadig ikke, hvordan han så ud. Jeg kan huske, at jeg under kiggede rundt i bussen og vurderede, at der ikke var hjælp at hente fra de andre passagerer eller chaufføren. Enten ville de tænke, at det var min egen skyld, at det var noget, jeg fandt på, eller være fulde og gøre grin med hele optrinnet. Men jeg kom ud af bussen til sidst. og endte med at gå stortudende hele vejen hjem til Amager. Derefter holdt jeg op med at tage bussen og begyndte at cykle rundt til alt. Jeg havde ellers elsket at køre i bus og høre musik og følge med i byens liv og finde på historier om de mennesker jeg så bag ruden. Det var min historie om et seksuelt overgreb i 5A