Vibe

Fredag eftermiddag står jeg, en kvinde i starten af tyverne, og fylder varer op i det supermarked, jeg er ansat i. Jeg er ikke helt høj nok til at nå øverste hylde, så jeg står og strækker mig en smule for at nå derop, hvor varen skal placeres.
Forbi mig kommer en mand midt i halvtredserne gående. Han strækker sin arm ud og gør hans hånd klar til at give en flad. Idet han går forbi mig, spørger han, om han gerne må slå mig.
Jeg bliver helt paf og får fremstammet, at selvfølgelig må han ikke det, og spørger ham så, hvorfor han skulle måtte det? Til det svarer manden helt køligt: “det ser bare så fristende ud, når du står sådan der.”
Tilbage står jeg helt paf og har ingen anelse om, hvordan jeg skal reagere. Han er en kunde, jeg er ansat.