Jeg har læst din opdatering omkring overgreb i busserne – jeg oplevede for et par måneder siden noget a la dét, som jeg beskriv på et forum, jeg er medlem af, fordi jeg var i tvivl om jeg skulle gå til politiet med det. Det endte jeg med at gøre, men fik at vide der ikke var noget at gøre – selvom det der var foregået var sket LIGE foran kameraerne i bussen. Nå, anyway! Det er beskrevet i detaljer her:
Jeg er i den situation, at jeg har været ude for noget, der var fuldstændig grænseoverskridende og ubehageligt i dag i bussen . Min kæreste og veninder mener bestemt jeg bør melde det til politiet, men jeg kan ikke finde ud af om det er en lidt overdreven reaktion og at det bare er noget man må tage med, når man bor i en større by. Jeg håber eventuelt at få nogle reaktioner fra jer, nogle der ikke kender mig, om hvad I tænker – om politiet skal kontaktes eller ej.
Jeg var som sagt i bussen 5A, på vej til Kbh NV. Allerede da jeg stiger på er der mange og på Nørreport, hvor jeg hoppede på, var der kun endnu flere. Jeg ender med at stå op ad en mand i midtergangen – en stor, høj mand, der ser ud til at være omkring de 55-60 år. Jeg er selv i starten af tyverne, forresten, og meget lille af statur.
Men! Bussen kører og han kommer godt nok ret tæt på mig, men jeg slår det hen med, at sådan er det jo i 5A’eren. Der står man altid tæt. Pludselig kan jeg dog mærke at han står MEGET tæt på. Jeg rykker mig lidt, så meget jeg nu kan. Men ja, han står og gnider sit skridt imod min bagdel. Og jeg kan mærke det hele – også at det ‘vokser’ hos ham, så at sige. Han begynder derefter at stønne mig i øret samtidig og jeg forsøger at rykke væk.
Og så kan jeg mærke hans hænder i mit skridt. Han står altså og forsøger at stikke sine fingre ind i mit skridt i fuld offentlighed! Jeg panikker fuldstændig og beder ham om at lade være. Han forstår ikke dansk, mumler bare noget på engelsk og bliver ved. Jeg vender mig væk, og han begynder istedet at tage mig på numsen istedet – insisterende og hårdt og står stadig helt klinet op ad mig, selvom der på daværende tidspunkt er tømt ok ud i bussen igen og der altså var masser af plads til, at han kunne rykke længere tilbage eller endda sætte sig ned. Jeg forsøger istedet at rykke længere ned ved at gå forbi ham, men han stopper mig ved at holde armen ud foran. Jeg beder ham lade være igen. Han ignorerer det.
Jeg sætter mig ned istedet. Tænker at jeg da så er i fred. Men nej, han stiller sig bare helt tæt op ad mig på mit sæde istedet, gnider stadig sit skridt mod min arm og stikker hånden ned i mit skridt, hvis jeg ikke holder min taske for, så han ikke kan nå. Og så begynder han at røre mine bryster istedet. Jeg beder ham selvfølgelig lade være igen, også på engelsk, og er virkelig på grådens rand. Der er mange af de andre passagerer, der beder ham lade være, men han fortsætter.
Jeg skal heldigvis af på næste stop og rejser mig for at gøre mig klar til at stå af – tænker at jeg da så kan lægge oplevelsen bag mig, men selvfølgelig nej… Han spørger mig ‘Skal du af nu?” og følger efter mig. Lægger armen om min talje og holder godt fast. Endnu flere af de andre passagerer beder ham stoppe, men han siger bare “Nej nej, vi er sammen, vi skal samme sted hen”. Jeg skynder mig ud af bussen og han hopper med ud. Han holder fast i mig, tager på mig alle mulige steder, virkelig, hvor end hans hænder kan få plads, og spørger mig hvor jeg bor, fortæller mig vi skal ‘på eventyr’ og at han ikke gør mig noget… Jeg beder ham stoppe igen, er virkelig helt panisk. Der kommer heldigvis en ung fyr gående på gaden og hiver ham væk fra mig fysisk. Beder ham om at stoppe i hårde vendinger. Manden fortæller den unge fyr at vi er sammen, at vi skal følges… Endelig får fyren ham væk fra mig, men manden går direkte over og venter på gadehjørnet på, at jeg skal den vej. Står bare og kigger på mig, stirrer. Jeg bliver stående i noget tid med ham den unge, for jeg skal i hvert fald ikke forbi ham igen, for jeg er hundrede på at han bare ville følge mig og starte igen.
Manden hopper så på 5A i den anden retning igen, efter en ti minutters tid. Jeg er sikker på han skulle lave det samme nummer med en anden kvinde der – han var tydeligvis kun på bussen, da jeg var der, for at gøre det. Han hoppede jo bare af, da jeg skulle af, og hoppede på mod Nørreport igen, da jeg slap væk. Jeg er sikker på han har gjort det før. Og at han gør det igen. Og det kan jeg ikke helt bære
Heldigvis fulgte dne unge fyr mig hen til adressen, hvor jeg skulle være, for jeg havde virkelig ikke lyst til at være alene. Det var så ubehageligt og jeg græd og var paranoid, som jeg aldrig har været det før. Jeg synes jeg så manden alle steder.
Men jeg kan ikke finde ud af om det skal meldes Om det bare er det der sker – jeg tænker, de kan jo alligevel ikke finde ham alligevel, selvom jeg dog stod ved ham længe nok til at jeg ville kunne lave en fuldstændig præcis beskrivelse af ham. Men er det bare uheldigt eller er det et egentligt overgreb?
Og jeg har virkelig ikke lyst til at det sker igen. For nogle andre. Nogle der måske ikke er heldige, at der lige er nogle omkring dem, når det sker – for ved mig var det højlys dag og omringet af andre mennesker, og han holdt sig stadig ikke tilbage…
Er der nogle der har nogle guldkorn? For jeg er virkelig rundt på gulvet og egentligt bare virkelig rystet over hele situationen

























