For ikke så lang tid siden, sad jeg overfor to kvinder i 5a. De skulle i byen og sad og grinede og snakkede.
En mand kommer ind og sætter sig bag dem. Fuldstændig ud af det blå begyndte han højlydt at svine dem til. Hvordan kunne de holde ud at være så klamme, hvorfor de elskede at blive kneppet i røven af dyr, om de havde det godt med at være ludere være så ulækre, hvorfor de ikke bare hoppede ud foran et tog om de ikke skammede sig over at være så ulækre kvinder. Han blev ved og ved og ved og ved og ved. Det var væmmeligt! Vi var ikke ret mange i bussen, mest kvinder og en mand med høretelefoner på. Alle frøs. Inklusiv de to som overgrebet var rettet mod. De stod af og en anden kvinde kom ind, som selvfølgelig var udvidende om manden.
Han var så aggressiv og jeg var rædselsslagen, seriøst bange for han ville begynde at bruge fysisk vold, hvis nogen sagde ham i mod. Det eneste jeg turde gøre var at rejse mig forsigtet og gå i vejen for den nyankomne kvinde, så hun ikke kom til at sidde tæt på ham. Han stod så heldigvis af kort efter og det gik ikke ud over flere på dem tur. Tænker tit på episoden og på de to kvinder. Skulle jeg have gjort mere, skulle jeg have adresseret de andre. Sikkert, men jeg var bange og gjorde ikke andet end at rejse mig. Det var så modbydegligt 🙁

























