Som førstegangsbesøgende på Roskilde er jeg mildest talt chokeret over den mangel på respekt for andres grænser, der eksisterer på festivalen. Jeg havde forventet de dumme, sexistiske tilråb, men ikke deciderede overfald. Min første negative oplevelse var da jeg ledte efter nogle venners camp og en voksen mand tacklede mig. Jeg rejste mig, forvirret, og endnu en tung krop lander oven på mig. Denne gang slår jeg hovedet. Jeg vrister mig fri og løber væk, forvirret og oprørt og ydmyget. Det var mit første møde med “tigermis”-reglen i ølbowling, hvor det gælder om at kaste sig over mennesker, som kommer til at træde ind i éns spil. Det fortalte nogle venner mig, og virkede irriterede over, at jeg hidsede mig op over det, for “det er jo bare Roskilde”. Cirka samme reaktion har jeg fået fra de fleste andre, som jeg har diskuteret det med. Efter den oplevelse undgik jeg naturligvis ølbowlingbaner, men det løste ikke mit problem. Da jeg om natten skulle på toilettet, blev jeg pludselig samlet op af en ung dreng, som bar mig et stykke og derefter kastede mig på jorden. Så vidt jeg kunne forstå, var det også et led i et spil. Denne situation har jeg ikke orket at diskutere med nogen, da jeg ikke vil cementere min rolle som sur kælling/feminist/party-killer.

























