Lang historie, men det er noget af det mest creepy og uforståelige, jeg nogensinde har oplevet:
Da jeg trådte ind i medarbejderbadet klokken 2 om natten, var der helt tomt. Containeren var adskilt af en t-formet trævæg med fastmonterede brusere, på hver side. Den ene side ledte til mandeafdelingen, den anden kvindeafdelingen, med rubuste huller til vandrør, samt hul i en 230 cm højde og forneden, men intet direkte udsyn.
Jeg vurderede, at begge kønsoodelte fælleskabiner var tomme, da jeg trådte ind hos kvinderne. Jeg kunne ikke høre noget vand på den anden side, og det automatiske lys var ikke tændt.
Jeg badede. Vaskede mig selv grundigt og nødt det varme vand. Men når jeg justeres blandingsbatteriet, følte jeg gang
på gang, at noget ruskede det et sted i systemet. Efter nogle minutter slukkede jeg vandet. Mens bruseren dryppede færdig, og jeg stirrede henover de 11-13 brusere, der var monteret på en lige række, kunne jeg ikke høre noget usædvanligt. Jeg blev stående og begyndte efter 20 sekunder at kigge ind ad alle de små huller, der var boret til vandledninger. Der var kulsort på den anden side, og jeg tændte vandet igen. Dunkene på den anden side startede langsomt igen. Jeg lod dem fortsætte nole minutter og slukkede så brat vandet. Jeg holdt vejret, men følte klamt meget, at nogen observerede mig. Jeg spurgte ud i rummet, om der var nogen.
Ingen svarede.
Jeg kaldte igen.
Stadig intet.
Så bukkede jeg mig langsomt ned. Bøjede først i ryggen, derefter knæene til jeg til sidst stod og kiggede ind under revnen ved gulvet.
To muskuløse behårede ben hvilede langs gulvet nøjagtigt på den modsatte side af væggen. “Er du okay?!” Råbte jeg. Jeg forestillede mig at manden var besvimet, siden han lå ned, lyset var slukket, og han ikke svarede.
Han rejste sig op, tændte for vandet, hvorefter lyset også blev tændt.
Jeg stod på den anden side stiv af skræk: “Fuck hvor er du nøjeren, hvorfor lå du nede på gulvet?!”. Manden ignorerede mig. “Svar mig forhelvede!”. Nu hørte jeg hans stemme. Han sagde noget med en sæbe, men jeg kunne ikke høre ham for hans bruser. Jeg råbte endnu højere: “hvorfor lå du på gulvet foran min bruser?! Svar mig, du gør mig fucking bange.”
Han blev ved med at ignorere mig. Jeg fremsagde alle de spørgsmål, der kom til mig, men han blev ved med at ignorere mig og engang i mellem sige: “er det stadig mig, du taler til?”
“Du gør mig sygt utryg, hvorfor lå du helt stille, vil du ikke please forklare mig alt, du tænker, jeg har virkelig brug for det.”
Nu slukkede manden sin bruser og gik tøvende hen til sin udgang, kunne jeg høre. Så hev han i døren, og pludselig stod han i mit badeværelse. Jeg skjulte mig, og skreg, at han skulle blive væk. Da han var tilbage i sin kabine spurgte jeg, om han var fuld, men han sagde, han var ædru. “Onanerer du til mig gennem væggen? Kiggede du på mig?” Han svarede ikke. “Hvis det er en misforståelse, så sig det, jeg har brug for, du er sygt ærlig.” Intet svar.
Så begyndte jeg at græde. Jeg var for længst begyndt at fryse, så jeg kastede mig brugte tøj på, mens jeg hulkende fortalte ham, hvor bange, han gjorde mig, og at jeg bare så gerne ville have, han svarede mig, så det kunne blive godt. At vi nok skulle finde ud af det, hvis det var en fejl. “Taler du stadig til mig?” Han sparkede en masse shampooer og en handsæbe ind under sprækken, så de skøjtede udover det hele.
Jeg løb ud i natten og gemte mig i mit telt.

























