Da jeg var på Roskilde festival første gang som 15-årig, går jeg en aften alene tilbage til mit telt. På vejen stopper en fyr mig og snakker til mig på engelsk med dansk accent. Han forklarer, at han er model-scout, og at jeg helt sikkert har looket til at blive stor. Jeg svarer tilbage på engelsk (med amerikansk accent, da jeg har lært engelsk på TV), at jeg ikke er interesseret. Han bliver ved, og imens sidder hans venner og råber til ham på dansk: “lad hende nu være, det er synd for hende”, men griner stadig af situationen. Han går tilbage til sit telt for at finde et visitkort, og da han kommer tilbage fortæller han, at han ikke har flere. Jeg spørger på dansk, “hvornår fortæller du mig at det her er en joke?”. Han undskylder og vil gerne have et kram, for “så var det jo dig der playede mig!”, men jeg går min vej, og er skideked af det. Hvis jeg nu ikke havde forstået hvad de sagde på dansk havde det været skideydmygende.

























