Jeg er en kvindelig handicaphjælper i starten af tyverne, til en mand i 60’erne, og jeg har været ansat hos ham i to år. Han kommer på et dagscenter af og til, og her møder jeg en række reducerende bemærkninger af ‘skurvognshumor-karakter’ hver evig eneste gang jeg sætter min fod der.
Hver eneste gang siger både personale og andre brugere noget i retning af: “Nå (Navn), du er sørme heldig med alle de flotte damer du har rendende omkring dig”, henvendt til ham, jeg er hjælper til.
Brugeren er halvsidigt lammet og skal have assistance til alt fra madlavning og rengøring til bad, toiletbesøg og personlig pleje. Jeg er hans arme og ben, så at sige. Jeg elsker mit arbejde, og jeg har været hjælper i mere end fire år. Jeg er socialt anlagt og omsorg er klart en stor del af jobbet, men jeg er også professionel når jeg er på arbejde, ligesom jeg skal være. Den hjælp jeg yder er nødvendig, og for både min og brugerens skyld forudsætter den en hvis ‘professionel distance’ for at dagligdagssituationerne forløber naturligt og behageligt. Den daglige hjæp skal føles helt selvfølgelig og ikke være ‘akavet’ eller på anden vis grænseoverskridende for nogen parter. Det burde ikke være så svært at forstå.
Så i det øjeblik at jeg som hjælper bliver reduceret til en af “de piger, du har rendende omkring dig”, der kommer fokus på mit udseende, og den praktiske hjælp jeg yder dermed bliver seksualiseret – oplever jeg det som ekstremt grænseoverskridende og krænkende. Jeg føler mig fuldstændig reduceret til en sterotyp på en ‘hjælper-pige’, og mit arbejde bliver lavet om til noget det IKKE ER og ikke skal være. Én ting er at de andre brugere på centret kan finde på at komme med de bemærkninger, men jeg bliver simpelthen så vred og skuffet over mine mandelige arbejdsfæller når de fyrer den slags bemærkninger af. De har det samme job som jeg, men skal ikke krænkes.
Udover en god gang skurvognshumor på dagscentret har jeg oplevet en god del grænseoverskridende adfærd fra brugers side. Han har nevet mig i røven, kommenteret på den og glor altid på den lige så snart jeg står med ryggen til. I plejesituationer omkring de intime områder på hans krop har han også af og til sagt ting af meget seksuel karakter.
Hertil kommer alle de oplevelser jeg havde i løbet af min tid på et plejehjem hvor jeg arbejdede i to år. Både mine kvindelige kolleger og jeg oplevede at blive seksualiserede af både beboere, pårørende og mandeligt personale. Det er ekstremt krænkende at man som kvindelig omsorgsgiver ikke bliver tildelt den samme professionelle status som sine mandelige kolleger, og skal reduceres til denne her ‘lille hjælpe-pige’ stereotyp.
Det giver mig simpelthen kvalme.

























