Er det den sidste magt man har – at kunne gå efter en kvindes udseende, bruge sit blik som et våben. Hænger det sammen med den samfundsudvikling der har sat mændene bagerst i køen når det gælder uddannelse og status. Jeg oplever det ofte…de her mænd der tror de kan degradere en til enten det ene eller andet, denne søgen efter et menneskes svagheder for så kunne man måske presse personen til noget. Jeg oplever det ofte som en kvinde med et lidt eksotisk ydre ( jeg er bare dansk, hvilket gør det endnu latterligere….endnu en forestilling man skal bruge tid på ) og spinkel af statur. Det er tydeligt at min lidenhed appelere til små svage mænd og jeg har måtte lære mig at råbe folk ind i hovedet. Perspektivet i det her? En verden der gøres grim, små piger der sulter sig selv og teenager der skærer i sig selv?
Del 3.
Jeg dækkede mine vinduer til mod svalegangen. Da jeg skulle ud, stod jeg på svalegangen og rodede i min taske for netop at blive iagttaget og hev en stor køkkenkniv op af min taske……viftede længe med den til budskabet var åbenbart. Jeg har ikke set manden siden. Loven er tydeligvis mangelfuld – først når mændene forstår at de risikerer noget stopper de. Det er ikke et spørgsmål om kræfter – det handler om at være parat…..indstille kroppen på at reagere, lær dig selv at reagere. Lær dig selv at råbe, skrige og tale.

























