Hører ofte begrebet “omvendt sexisme”. Jeg vil gerne slå fast at der findes ikke omvendt sexisme. Sexisme er sexisme. At kalde diskrimination af mænd for omvendt sexisme, er netop sexistisk. Har to historier:
1. Den første er desværre alt for klassisk.Jeg var 19, og sad i bussen på vej hjem fra byen. En lidt ældre mand sætter sig ved siden af mig. Han har nærmest lige sat sig, da han begynder at beføle mit ben og kalde mig smukke og lign. Heldigvis standser bussen ved et stoppested og jeg nærmest springer over ham for at komme ud.
2. Mine veninder sidder og diskuterer at min ene venindens ekskæreste har fået ret til mere samvær med deres fælles barn. Snakken bevæger sig hurtigt over på, at barnet selvfølgelig burde bo hos moren. Jeg kender faren gennem søster og ved at han er et normalt og meget venligt menneske, som intet problem har med at tage sig at barnet. Moralen med de to historier: Begge er eksempler på sexisme. I den første historie bliver jeg set som et objekt, skabt til at tilfredsstille en tilfældig mands lyster. I den anden, bliver en fars ret til samvær eller mangel på samme, vurderet alene ud fra hans køn. Det er i lige så høj grad sexisme i min verden.

























