Gitte

Jeg har en hel del oplevelser. Springer over de mange gramserier, tilråb og “gode tilbud” gennem tiden og vil nøjes med at beskrive de gange det gik galt eller næsten gik galt.
En aften jeg skulle på arbejde, jeg havde nattevagt og var ca 21 år. Jeg skal med s-toget fra Hovedbanegården og går ned på sporret. Der står en 10-12 personer, da en mand kommer hen mod mig. Han kaster sig nærmest over mig og forsøger at flå min frakke af mig. Det lykkes mig at vride mig fri og løbe ind i toget, der kommer i det samme. Jeg løber gennem toget og sætter mig i en næsten fuld vogn, så jeg kan se om der kommer nogen ind. Bagefter var jeg aller mest chokeret over at ingen af de mennesker, der var på perronen gjorde noget for at hjælpe mig.
Desværre mindede det lidt om det der hændte mig på en ferie i det tidligere Jugoslavien. Jeg var femten og legede sammen med min lillesøster med en bold i vandkanten, da en ung, lokal mand kommer hen og spørger om han må være med. Vi fniser lidt, men når ikke at svare før han samler bolden op og kaster den. Vi kaster lidt frem og tilbage, da han pludselig kaster bolden langt hen over min søster. Da hun løber efter den, trækker han mig med ud i vandet. Han er stærk. Jeg forsøger at vrisse mig løs, men det lykkes ikke. Han er højere end mig og trækker mig med længere ud end jeg kan bunde. Jeg bliver nødt til at svømme. Det er svært med hans hånd om min arm. Han stopper mig og famler ved min badedragt. Jeg kæmper for at holde den på og er ved at drukne. Det sidste jeg husker er at jeg kunne mærke hans lem mellem mine ben. Så bliver alt sort. Da jeg kommer til mig selv igen er han på vej væk. Han svømmer over bugten over mod en havn. Jeg kæmper mig ind. Min søster spurgte hvad der skete. Ingen af de mange turister på stranden gjorde noget for at hjælpe mig. Om aftenen forsøger jeg at begå selvmord.
Til den sidste fest i gymnasiet har vi vores egne drikkevarer med. Jeg når kun at drikke et halvt glas af den vin jeg har med, da en af drengene beder mig om at gå med ham over på en grillbar, der ligger skråt over for. Jeg skal låne ham penge til en burger. Jeg kan huske jeg undrede mig. Hvorfor vil han låne penge af mig? Hvorfor ikke en af sine venner? Da vi kommer tilbage spiller jeg videre i det brætspil, jeg var i gang med sammen med en mindre gruppe. Jeg husker dog ikke ret lang tid herefter. Ikke før næste morgen, hvor jeg vågner i min seng øm og med en skamfuld følelse i kroppen. Min mor fortæller at min veninde ringede efter hende. Jeg var nærmest bevidstløs, da hun hentede mig. Hun spørger hvor meget jeg har drukket. Kun et glas, svarer jeg. Det tror hun ikke på. Da hun kom hjem med mig, var jeg ikke i stand til at holde mig oprejst. Jeg slår næsen ned i vasken, da jeg dejser sammen. Jeg har stadig problemer med min næse. I dag er jeg næsten sikker på, at en eller anden har kommet rohypnol i mit glas, mens jeg var væk. Det mest ubehagelige er, at de må have været flere sammen om det og at det må have været planlagt. Der er 3-4 timer fra den aften/nat, jeg ikke kan redegøre for. Fra jeg satte mig ved bordet og spillede videre til min mor hentede mig.