Kathrine RF17

Først vil jeg gerne sige tak, fordi I har sat fokus på et emne, der er så vigtigt at tale højt om på Roskilde Festival. Der er noget med den her festival, hvor grænser brydes ned, alt bliver okay og kaoset regerer, som gør, at de her ting kan ske midt i fester, til koncerter og blandt venner uden at nogen siger stop. Jeg havde selv en meget ubehagelig oplevelse på Festivalen sidste år, som gør at jeg i år hverken har festet eller sovet på campingområdet.
Jeg var i godt humør og rimelig tipsy dansende fra det ene mere ekstreme højtalersystem til det andet. Jeg var sammen med nogle venner, som alle også var fulde på den måde, hvor man bliver væk fra hinanden i dansen og finder hinanden igen nogle timer efter. Jeg dansede med en ny ven af vores lejr, det var første gang han var på Roskilde Festival, og han var både beruset af stemningen, musikken og grænseløsheden. På et tidspunkt mens vi danser inde i en af de store højtalerfester, omringet af folk, som danser tæt og fylder hele mellemvejen, så snubler han og “falder” ned oven på mig. Jeg kan stadig huske panikken i ikke at kunne komme op igen, ikke at kunne få ham af mig. Han holdt mine arme nede og prøvede at kysse mig, mens folk bare dansede videre rundt om os og jeg ikke kunne vride mig løs af den her tunge fulde krop. Jeg har været på Festival i mange år, og kommer altid til at tænke på de folk der blev trampet ned under Pearl Jam, når nogle falder midt i koncerter eller fester ned mellem menneskemængden. Jeg kan ikke huske præcis, hvordan jeg fik vredet mig løs, men jeg kan huske at jeg gik grædende hjem gennem campingfesterne den nat og at den nye ven fulgte efter mig og prøvede at sige, at det ikke var sådan ment.