K.

Til den første julefrokost på mit studie sad jeg ved siden af en mand, som ofte bliver brugt som censor ved eksaminer på studiet, og som også er velkendt indenfor faget – det er et rimelig lille fag, så alle kender hinanden perifært. To gange under middagen tog han mig på låret, og jeg flyttede begge gange hans hånd.

Senere på aftenen, fortalte jeg mine studiekammerater om det. De grinte bare og sagde, at de havde hørt han var berygtet for at gramse på de studerende ved den slags lejligheder. Jeg fortalte også min mor om det, og hendes reaktion var også bare at grine. Da jeg senere hen flere gange skulle have ham som censor til eksaminer, sagde min mor, at nu skulle jeg bare blinke lidt til ham og tage noget stramtsiddende tøj på, så jeg var sikret en god karakter.

Det er først nu nogle år efter min sidste eksamen med ham som censor, at det virkelig er sunket ind hvor fucked up mine studiekammeraters og min mors reaktioner var. Selve overgrebet var i sig selv måske ikke så “alvorligt”, men det har hjemsøgt mig i alle disse år, særligt ved hver eneste eksamen, hvor han var censor, og dermed en autoritet, som havde direkte indflydelse på mine karakterer på studiet. Jeg tog ikke til en eneste julefrokost på studiet efter den oplevelse.