For nogle år siden boede jeg på Nørrebro. Jeg var en nat ved 3-tiden på vej hjem på gåben og stoppede ved en pølsevogn på Nørrebrogade for at få en bid natmad. Derefter gik jeg ned ad den fredelige sidegade jeg boede i. En mand gik også den vej, og som jeg altid gjorde krydsede jeg gaden, bare et rent rutinetjek på han ikke fulgte efter mig, men bare skulle samme vej. For første gang i mit liv krydsede han OGSÅ gaden – altså fulgte han efter mig! Jeg begyndte at blive utryg, der var ingen mennesker at se og vinduerne i gaden var mørke som tegn på at folk var gået i seng. Jeg satte farten op, og det samme gjorde han. Han indhentede mig og begyndte at tale til mig – sagde bl.a.at han havde lagt mærke til mig oppe ved pølsevognen. Jeg gik så hurtigt jeg kunne, og anede ikke om jeg skulle opføre mig vredt og sige at han skulle skrubbe ad h. til eller om jeg “bare” skulle forsøge at undvige. Jeg var bange for at provokere ham ved at skælde ud, og samtidig bange for ikke at kunne komme væk HVIS han begyndte at blive fysisk. Mens vi gik i stærkt trav ned ad gaden fik jeg min gadedørsnøgle fisket frem af lommen, og da vi kom til den port jeg boede i lykkedes det mig at lægge afstand til ham ved at dreje skarpt ind i porten. Jeg fik låst gadedøren op og smækket den i bag mig. Der lød et brag på den låste dør som om han slog eller sparkede til den.
Jeg besluttede mig til at tage mig selv alvorligt og gik på politistationen den næste dag. Snakkede med en mandlig betjent, som sådan set var venlig nok, men han ville ikke optage nogen rapport da “intet var sket” og som fortalte mig at nogle mænd “bare synes det er sjovt” at skræmme kvinder!!
Jeg ved ikke om jeg var i fare for et fysisk overfald den nat, men jeg var rasende på ham! Hvad ret havde han til at genere og skræmme mig?? Det værste var at han vidste hvor jeg boede. Tænk hvis han kom igen! Der gik lang tid før jeg holdt op med at se efter ham (så ham aldrig, så vidt jeg ved) – og jeg GIK aldrig hjem mere efter midnat, men havde min cykel med – det føltes mere trygt! Så noget VAR sket – min tryghed ved at færdes om natten tog skade og er aldrig blevet helt den samme.

























