anon Passager

I går misbrugte en konduktør sin autoritet til at rage på mig. Han forsøgte at afpresse mig seksuelt da min billet ikke var gået igennem på app’en. Kan det virkelig passe at kvinder ikke kan være trygge ved højlys dag i det offentlige rum? Kan man ikke rejse alene uden at blive befamlet? Jeg skrev efterfølgende denne klage til DSB, både mail og offentligt på facebook:

En S-togs konduktør ragede på min krop i går da jeg var alene i en kupé.

I går var jeg på vej hjem fra arbejde, da en konduktør smed de resterende passagerer ud fra førsteklasseskupéen i toget. Han smed ikke mig ud, men kom hen til mig og lænede sig meget tæt ind til mig. Så begyndte han at røre ved min skulder, da han efter eget udsagt ville hjælpe mig med billetappen. Derefter begyndte han at ae min skulder og kramme den.

Jeg er alene i kupéen og tør ikke flygte, da han er en stor mand. Han sætter sig over for mig, og begynder at snakke om, at han synes jeg er smuk. Han sidder foran mig, så jeg har ikke nogen mulighed for at forlade. Han begynder derefter at tage mig på knæret og ae mig op ad benet. Han siger at hvis jeg ser ham som konduktør, så behøver jeg ikke at købe billet nogensinde. Han spørger om jeg har lyst til at ses og stiller mig upassende personlige spørgsmål.

Jeg snakker ham efter munden indtil jeg får mulighed for at flygte, så næste gang toget stopper skynder jeg mig ud.

Jeg rejste med jeres tog Onsdag d. 22 kl 15.06 fra (Station Udeladt), og stod af på Hovedbanegården. Jeg sad i den forreste vogn (1.ste klasse), længst henne ved lokomotivet. Yderst til højre for mig var der et overvågningskamera der optog sceancen. Jeg har navn på konduktøren, der også er lokomotivfører, og kører forskellige ruter – inklusive til Jylland og Kokkedal. Jeg har skrevet en klage og jeg håber ikke at andre bliver udsat for det samme.

DSB gik med det samme i gang med at efterforske sagen. Men flere af deres egne medarbejdere kommenterede hånende på opslaget, en enkelt havde endda oprettet en fake profil til formålet. DSB fjernede opslaget fra deres side, og fortalte mig at grunden til dette var at kolleger kunne regne ud hvem konduktøren var og at deres egne medarbejdere kommenterede. I stedet for at lukke munden på mig kunne DSB have censureret afgangen og lokationen.

Kan det virkelig passe at kvinder ikke kan være i fred i det offentlige rum? Og kan man ikke fortælle om overgreb uden at blive tysset på og latterliggjort?