#WhyIDidntReport

#whyididntreport det er der flere årsager til. Jeg ville ikke såre min familie. Jeg tænkte at hvis jeg fortalte dem det ville jeg give dem ligeså meget smerte som selve voldtægten havde givet mig, og det, modsat voldtægten, følte jeg var et valg jeg havde. Jeg var både på rigshospitalet og senere til psykolog. Begge steder rådede de mig til ikke at melde det. Det var også en stor årsag til at jeg lod værre. De sagde, både på hospitalet og hos psykologen, at de ville støtte mig uanset hvad jeg gjorde men at de mente ikke jeg havde en sag da jeg kendte voldtægtsmanden. Desuden meldte jeg det ikke da jeg var i tvivl og følte mig i en gråzone. Jeg kontaktede min voldtægtsmand men mange spørgsmål så som, “hørte du ikke jeg sagde nej”, “mærkede du ikke jeg prøvede at skubbe dig væk”… hans svar var at “kvinder jo nogle gange skifter mening undervejs”, i øvrigt slutshammede han mig og gjorde mig meget i tvivl om, hvorvidt jeg “selv havde bedt om det”. I dag ved jeg selvfølgelig godt at det VAR voldtægt, men føler mig lidt magtesløs her fire år senere.