Jeg var 16 år og udvekslingsstudent på krydstogt med min værtsmor. Han var voksen, ansat og fra Peru og ville vise en særlig flot udsigt. Det eneste jeg tænkte på undervejs var, at jeg håbede han ikke havde nogle sygdomme. Jeg skjulte de blå mærker bagefter og begravede det som en ‘dårlig’ oplevelse.
Hvis samtykkelovgivning havde været en ting, så havde jeg ikke i 12 år tænkt at det var min egen skyld, men havde søgt hjælp tidligere – også fra mine nærmeste. Jeg har stadig kun fortalt det til min mand og min psykolog – og nu ESPD.

























