Da jeg var omkring 4 år kan jeg huske, at en dreng på omtrendt 13 år, lagde sig ovenpå mig og tyngede mig ned. Et minde der først de senere år er kommet tilbage til mig.
Siden hen som teenager og voksen har der været mange ubehagelige tilnærmelser i offentligheden. Jeg husker tydeligt en gang i Herning, hvor en gruppe på 3 mænd overfaldede mig og prøvede at tage mit tøj af mig. Jeg gik i shock og hev min sko af, som jeg så slog en af mændende med. Herefter løb de allesammen deres vej. Hvis ikke jeg havde slået fra mig, var det sikkert endt i fuldbyrdet voldtægt.
Siden hen er der en episode, hvor jeg var til fest med en ven som tilbyder, at vi tager hjem til ham og får en drink. Eftersom vi havde været venner i et år, tænkte jeg ikke videre over det. Vi tog hjem til ham og hurtigt derefter tog han fat i nakken på mig og tvang mit hovede ned i hovedpuden, så jeg nærmest ikke kunne få vejret. Han endte med at voldtage mig, mens jeg skreg af gråd. Efter denne episode har vi aldrig snakket om det, men han kontakter mig stadig og lader som om intet er hændt. Det var simpelthen en normal begivenhed for ham.
Udover det har jeg også oplevet mange gange, at mine ekskærester har truet med at ligge nøgenfotos ud af mig på nettet. Dette er tilmed sket. Hvor retten ikke fandt noget problem med det.
Det er en måde hvorpå man kan få hævn over kvinder og lad mig bare sige, det virker! For ingen tager det seriøst, heller ikke retten.
Frygten for at gå hjem alene om natten er stor og jeg har altid tanken om, at jeg bliver nødt til at beskytte mig selv ved eksempelvis at gå med peberspray. Det er sådan en virkelighed vi lever i i Danmark.
Jeg taler aldrig selv om dette emne og der er ingen der ved hvilke overgreb jeg har været igennem fordi der er en kæmpe skam forbundet med det. Men jeg ser det som en almindelig ting, som mange af mine veninder også har oplevet. Hver gang man forsøger at ytre sig omkring dette bliver man set på, som en fucking feminist. Og det er ikke det, det handler om for mig. Det handler om at have retten til sin egen krop og ikke skulle bekymre sig om, at en person gør noget ved ens krop, som man ikke har lyst til. På baggrund af det mener jeg også at strafferammen for voldtægt er fuldstændig forkastelig! Det gør at en person som mig ALDRIG har anmeldt nogen. For hvorfor skulle jeg gå igennem at blive offentlig shamet og se voldsmanden igen, hvis personen kun ender med at få 2 år, hvoraf han måske ender med at sidde 8 måneder. Det er ikke det værd og derfor antager jeg, at mange kvinder i Danmark ikke anmelder noget også på baggrund af, at det som oftest er således, at det er ens venner der begår overgrebene. Og i sådan et tilfælde bliver bevisernebyrden bare hundrede gange sværere, eftersom man har et kendskab til gerningsmanden og der derved bliver stillet spørgsmålstegn ved det.
Eftersom at man ved at voldtægter oftest bliver begået af bekendte til offeret synes jeg ikke det er rimeligt, at bevisbyrden bliver belemret.

























