I sommers tog jeg en fyr med hjem efter en bytur. Efter at have danset og kysset flere timer på dansegulvet, var der ligesom lagt op til festligheder. Men for ham bliver det lige lidt mindre festligt, da jeg smider oplysningen, at vi er nødt til at bruge kondom, fordi jeg ikke tager p-piller. Det synes han mildest talt ikke er fedt, og han prøver alle mulige krumspring med at det ikke er ligeså godt, og at han ikke er sikker på, han kan med kondom. Umiddelbart fortsætter vi så bare med at nusse, indtil han pludselig synes der er stemning for at prøve at trænge ind i mig – hvilket havde været fint med kondom. Lidt chokeret, men stadig liderlig får jeg det afværget. Jeg finder et kondom (for sådan et har han selvfølgelig ikke med), så vi kan komme i gang, og fortæller, at jeg i øvrigt er ret sikker på, jeg har ægløsning, så jeg virkelig ikke er klar på at tage nogen chancer, selvom vi er fulde og stemningen er god.
Kondomet kommer på, og vi kommer i gang. På et tidspunkt laver han en bevægelse, som jeg først ikke studser over, men da jeg lægger mærke til at følelsen af ham inde i mig er ændret til det bedre, rækker jeg hånden ned og mærker efter. Kondomet er væk. Halvt grinende over det komiske i situationen, spørger jeg ham hvor det er, for det er ikke oppe i mig. Det ved han ikke. Jeg tænker, det er gledet af – det kan jo ske – og at han nok ligger oven på det, så jeg finder et nyt. Han klynker noget om, at det ikke er så godt med som uden, men kondomet kommer på, og vi fortætter. Igen forsvinder kondomet i løbet af få minutter. Og NU undrer jeg mig. Lettere irriteret spørger jeg ham, hvor det er blevet af. Det ved han ikke, men åhhh, det er altså meget bedre uden. Jeg leder i sengen og finder det ene helt ude i den ene side. Det andet er pist væk. Det får mig til at lægge tingene sammen: en pudsig bevægelse, to kondomer der fjerner sig fra deres funktionelle placering, uden han reagerer på det, selvom han må kunne mærke det (særligt når han insistere på at han netop kan mærke stor forskel om det er med/uden), en mand der helt klart ønsker sex uden kondom, et kondom der er vandret pænt langt væk fra, hvor vi umiddelbart ligger, og et andet der ikke er til at finde (næste dag fandt jeg det under sengen). Så går det op for mig: Han har fandme bare fjernet kondomet uden at sige det til mig! Jeg er paf.
Jeg er først og fremmest forarget, fordi jeg i en alder af 33 på sin vis godt kunne forventes at ville ønske at få barnet selv, hvis jeg blev gravid ved et uheld, mens jeg antager, at han nok ville være den første til at klynke over uretfærdigheden i det, hvis det skulle være tilfældet. Jeg fortæller ham bare at alt slutter her og lægger mig til at sove med hovedet nede i den anden ende af sengen. Næste morgen lusker han af tidligt. Jeg ville ønske, jeg havde smidt ham ud på røv og albuer midt om natten. Men jeg vidste helt ærligt ikke, hvor vred jeg egentlig havde grund til at være. Det gik først op for mig, da jeg fik tænkt tingene igennem, fundet det sidste kondom og mærket efter, hvordan jeg havde det, for jeg havde jo givet samtykke til at have sex. Bare ikke under de omstændigheder og med de mulige konsekvenser.
Jeg var med andre ord oprigtigt talt i tvivl, om jeg nu også havde lov til at have det så dårligt med det, som jeg rent faktisk havde. Eller om det bare var mig, der var nærtagende, når jeg nu ikke havde været udsat for et fysisk overgr.. nej vent…, når jeg nu ikke havde sat mig til modvær… men det havde jeg jo!…, når jeg nu faktisk havde givet samty… bare ikke til det.

























