I 2016 var jeg udsat for voldtægt. Jeg mødte en mand gennem Tinder, og vi snakkede rigtig godt sammen og havde en god kemi, så jeg besluttede mig for at gå med ham hjem. Det der skulle have været sex blev til et overgreb. Så snart vi var indenfor døren ændrede hans udtryk og stemme sig. Han tvang mig ned på sengen, tog kvælertag og gennemførte samleje på en så voldsom måde, at jeg havde voldsomme skader og blå mærker. Jeg turde ikke råbe eller kæmpe imod. Jeg kunne ikke sidde ned i flere uger bagefter uden store smerter. Efter overgrebet var jeg konfus og skyndte mig hurtigt væk. En veninde fandt mig siddende på en kantsten, hvor jeg var gået i chok og græd. Hun tog mig med til politiet og senere Center for Voldtægtsofre som dokumenterede de skader, jeg havde fået. Politiet tog imod min anmeldelse, men uden en bistandsadvokat til stede, og jeg måtte ikke få lov at have en veninde med ind til afhøringen. De arresterede først manden og satte ham i varetægt, men efter 10 timer fik jeg besked på, at han var blevet løsladt. Årsagen var angiveligt at voldtægten ville være for svær at bevise, fordi jeg selv var gået med ham hjem og ikke havde givet udtryk for, at jeg ikke ville være med. Hvis loven havde lagt mere vægt på, om jeg havde givet mit samtykke end på, om jeg havde råbt op og kæmpet imod, så tror jeg at min sag havde stået anderledes. I dag lever jeg med angstanfald og depression. Han går frit rundt derude.

























