Anonym

Jeg er igang med at lave morgenmad, som jeg står for i dag på arbejde. En mandlig medarbejder kommer pludselig hen til mig og siger om han må stille mig et spørgsmål. Jeg siger selvfølgelig ja, hvorefter han spørger hvorfor jeg ikke smiler noget mere. Den her person har flere gange til frokost kommet hen til mig og stillet det samme spørgsmål, men har ignoreret det indtil nu, hvor jeg sagde til ham, at det vil jeg ikke høre på mere og hellere ikke svare på. Jeg møder ham kort tid efter i elevatoren og uden jeg har sagt noget til ham, begynder han at overfuse mig med kommentarer som, hvem jeg tror jeg er og at jeg altid er så negativ. Jeg siger til ham at han skal stoppe men han hæver blot stemmen og fortsætter. Jeg fortæller mine kvindelige kollegaer om hvad der er sket (som apropos arbejder i hr) hvorefter de lidt griner af episoden og jeg står tilbage og føler mig overrumplet og chokeret. Jeg ender med at tage hjem pga oplevelsen og selvom jeg ved jeg har handlet rigtigt og sagt fra overfor en grænseoverskridende adfærd, så sidder jeg alligevel med en følelse tilbage, at jeg skal forsvare mig selv på trods af, at det ikke er mig, der har handlet forkert, men blot sagt fra. Det er meget frustrerende.