Desværre er det ikke engang nok nogle gange, at sige at man er gift/taget, for at få mænd til at lade én være.
Sidst da jeg var på bar med min kæreste og en fælles veninde, kom der en gruppe fremmede fyre hen til vores bord. På det tidspunkt var min kæreste oppe og bestille drinks til os, og drengene sætter sig så ved os, og siger at de er på polterabend, hvilket er fint nok.
Derefter rykker en af dem for tæt op ad mig, og begynder på at flirte. Jeg fortæller ham at jeg har en kæreste, og han er ved baren. Det tror denne fyr så ikke på, og bliver ved med at sige, at det er verdens ældste undskyldning. Han går først væk efter min kæreste kommer tilbage, og smækker armen om mig.
Han stopper dog ikke dér. Han vælger at blive ved med at spørge ind til vores privatliv – især vores sexliv – og om vi er glade.
Jeg var utilpas i hele den periode, hvor han var i nærheden af mig, mens de andre (fleste var gifte) var hyggelige at snakke med.
Det er KLAMT, når ikke engang et nej tak og nævning af forhold er nok.

























