Alberte

Jeg så jeres opslag om tryghed i offentlig trafik.

Jeg har oplevet en sen nat efter en fest for nogle år siden, at falde i søvn kort i bussen. Jeg vågner ved at en mand, gnubber mine lår og har en hånd på vej op under jakken på mig. Der er på det her tidspunkt både folk foran og bagved mig/os – alle ignorerer det. Også da jeg skriger op og siger, at han skal lade mig være. Jeg får mig skubbet ud ved siden af ham og løber af på næste stop, hvor han følger med og råber efter mig hvor jeg skal hen. Jeg har aldrig løbet så hurtigt i mit liv. Heldigvis var han ikke i form til at følge med mig.

Siden den gang har jeg altid stået op i bussen om natten, for at undgå at falde i søvn.