Navn

For 2 år siden havde jeg en kollega B. Han havde sendt “blikke” igennem længere tid. Men han var min nærmeste kollega og jeg forsøgte at få det til at køre. En dag havde jeg kun en af mine stramme arbejdsbluser tilbage og jeg tog den modvilligt på. Jeg følte mig ikke tilpas, men der var ikke noget at gøre. Jeg kom ud mens min kollega stod og talte med en fra en anden afdeling og han sagde “der kommer (mit navn) – hun har også kæmpe kasser i den bluse der!” Og der blev bare dårlig stemning.

Ham fra den anden afdeling bad min kollega, B liiige stoppe op og tænke, men B kørte på med “(mit navn) har da kæmpe bryster! Jeg mener bare – der er jo større risiko for at få brystkræft i sådan nogle!” Jeg var rystet og gik til min chef.
Jeg fik af vide at “B er B” men selvfølgelig måtte vi sikre, at det ikke lige skete igen så det var kravet til B, men han ville ikke hverken erkende sagen, undskylde eller udstikke garantier – han valgte i stedet selv at tage sin afsked. Mine kollegaer havde ondt af B som jo “er sin egen” og havde været der længe. Der blev lavet en indsamling og sendt en buket og chokolade og kort og jeg gav også penge til det.
B kom så tilbage til mig og sagde, at jeg ikke skulle give ham noget som helst.
Han hader mig stadig.