Da jeg var 22 blev jeg voldtaget af min fætter som var over 10 år ældre end mig.
Jeg havde et alkohol blackout og da jeg efter noget tid kom til bevidsthed igen (jeg ved ikke hvor lang tid der var gået) der lå han ovenpå mig og voldtog mig, jeg skubbede ham væk og stormede ud af døren. Jeg var fuldstændig i chok.
Efterfølgende troede jeg at det var min egen skyld hvad der var sket, men jeg tænkte ikke på det som voldtægt og jeg fortrængte det fuldstændigt indtil for nogen år siden.
Han har også flere gange i løbet af mit liv kommet med kommentarer med seksuelle undertoner og han fortalte mig på et senere tidspunkt til et familiearrangement hvor han var fuld at han havde gemt noget af mit tøj som jeg glemte hos ham den aften hvor han voldtog, og at der var gået lang tid før at han havde kunne smide det ud. På det havde han fået en kone og de havde et lille barn.
Jeg får kvalme når jeg tænker på hvor klamt jeg synes det er at han måske altid har været tiltrukket af mig og at han har været grænseoverskridende i sin adfærd.
Jeg kommer fra en incestfamilie med totalt mangel på grænser og jeg er også blevet udsat for incest af mig far.
Det jeg havde brug for og savnede var et mandlig familiemedlem som jeg kunne stole på, ikke en der så mig som et sexobjekt og som en kan kunne begå overgreb imod.
I dag bor ham som er min fætter heldigvis i et andet land og jeg har ikke set ham i mange år, men det er klamt at være biologisk forbundet til den person der har voldtaget mig.