Gaming

Hej.
Så bare lige Jeres opslag om kvinder i gaming.
Jeg spiller PUBG på mobilen med min veninde, og der er det helt normalt med kommentarer om vores profilbilleder, stemmer, osv. Nogle stønner, når de finder ud af, at man er kvinde, og så er der “selvfølgelig” folk der finder frem til ens fb, osv.
Det mest ubehagelige jeg har været udsat for var en mand der detaljeret beskrev hvor meget han elskede “pink pussies” fordi de var rene og smukke (det var i øvrigt også super racistisk – altså var den “pink pussy” smuk MODSAT dem der sad på folk der ikke var hvide i huden). Han var så begejstret over at jeg havde netop sådan en, og talte egentlig til mig som om det var alt jeg var. Det føltes faktisk som et overgreb – også selvom vi sad på hver vores side af en skærm.
Det blev virkelig for meget til sidst, og jeg fik det fysisk dårligt. Jeg blev i allerhøjeste grad objektiviseret på en seksualiseret måde, samtidig med at vedkommende var super racistisk. Det var faktisk det værste jeg har prøvet på spillet, og det tog mig noget tid den dag, at komme over det chok det havde sat fast i min krop.